Bare for god ordens skyld: registreringen i sig selv har ingen betydning for pligten til at afregne moms eller retten til momsfradrag.
Retten til momsfradrag følger den afgiftspligtige person og er overordnet defineret i ML § 37 som udgifter der anvendes til at udføre virksomhedens leverancer af momspligtige varer og ydelser. Momsfradragsretten gælder også forberedende udgifter.
Der skal foretages en samlet vurdering af udgiftens art og dens tilknytning til aktiviteterne. Der er ikke hjemmel til at nægte fradrag alene med den begrundelse, at der ikke er sket momsregistrering.
Naturligvis er momsregistreringen en parameter i den samlede vurdering, men denne parameter kan ikke stå alene.
I vurderingen skal bl.a. indgå:
- Om de indkøbte genstande har kunnet anvendes (og er blevet anvendt) privat
- Om der er foretaget salg inden registrering - og hvordan disse salg momsmæssigt er håndteret (om det er tillagt moms eller ej)
- Planer for virksomheden, markedsføring og andet der indikerer, om den pågældende havde etableret virksomhed (men måske bare ikke haft salg) på tidspunktet for indkøbet.
- Perioden (længden på denne) fra indkøb til registrering foretages.
Så summen af det hele er, at I begge, Anders og Peter kan have ret, men også at tingene er mere nuancerede.
Hvis der var en principiel mulighed for at nægte momsfradrag alene som følge af manglende registrering, ville dette jo betyde, at overtrædelsessager, hvor der drives uregistreret virksomhed, ville kunne afsluttes alene med opgørelse af den skyldige uafregnede salgsmoms. Men sådan er det jo ikke. I disse sager opgøres altid - og endda ofte skønsmæssigt - et tilhørende momsfradrag.
Vh
Lars
PS: Eksemplet med uregistreret virksomhed er ikke hæftet på trådstarter - slet ikke. Det er blot for at synliggøre essensen af mit indlæg.