Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Varevogn - har jeg forstået det korrekt??

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 10. Apr 08
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 22:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej derude igen!

Jeg skrev for lidt tid siden angående valg af varevogn, om den skulle være momsfri eller plus moms, og er nu lige ved at skulle beslutte mig endeligt for hvad jeg gør. Vil dog lige høre om jeg har forstået tingene korrekt :)

1) For det første: Når jeg nu sidder og finder varebiler "+ moms" der jo er helt normale gulplade biler, kan jeg så vælge at lade være med at inkludere momsen herfra i mit momsregnskab og derved have gjort bilen momsfri? Eller er det noget der er bestemt ved indregistreringen, og derved også kun kan ændres ved at omregistrere bilen?

2) Hvis jeg vælger at købe en momsfri bil i mit ApS. og egentlig kun kommer til at bruge den til at køre erhverskørsel samt kørsel til og fra arbejde, vil jeg så undgå at blive beskattet af fri bil? (Varevognen bliver indrettet til erhversbrug og jeg vil køre direkte til opgaver hjemmefra) Eller vil jeg blive personligt beskattet heraf bare i det at jeg kører i den?

3) Hvis jeg vælger at købe bilen momsfri og også bruger den privat og derved bliver beskattet af fri bil, er det så korrekt forstået at jeg bliver beskattet af minimum 40000 kr. pr. år (vognen kommer ikke til at koste over 20000)? Og betyder dette egentlig bare at jeg skal tilføje 40000 til min selvangivelse?

4) Hvis jeg bruger vognen til privatkørsel som momsfri bil, kan jeg så stadig trække alle udgifter fra i virksomhedens regnskab, og trække momsen fra på alle disse udgifter? Eller kan jeg kun det for erhvervskørslen? 

Jeg håber i kan hjælpe mig igen :)

Christian

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 10. Apr 08
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 15:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tonny, Tak for dit svar! Jeg tror nu jeg er ude i bare at købe en gulplade bil der udelukkende anvendes til erhvervsbrug - det løber dælme hurtigt op i afgifter når man vil bruge den privat...

Jeg har dog stadig et spørgsmål som jeg ikke har kunnet finde svar på.

Mange af de varevogne jeg har kig på er momsfrie og bliver benyttet af private p.t. Når jeg nu gerne vil bruge den 100% til erhverv og derfor gerne vil trække momsen fra, hvad kræver det så?

Christian

Fra Esbjerg
Tilmeldt 26. Aug 05
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 08:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian,

Det er ikke muligt at trække momsen fra/tilbage, når varevognen er blevet brugt privat og købt af  privatperson.

Tilmeldt 10. Apr 08
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 14:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Heller ikke hvis man afmelder pladerne og registrer den igen? Det koster så vidt jeg kan se "kun" 1180 kr? http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1817308&vId=0

Anyway hvis det ikke er muligt må jeg vel så bare æde momsen.. Jeg er vel ikke tvunget til at betale privatbenyttelsesafgift og blive beskattet af fri bil hvis jeg KUN bruger den erhvervsmæssigt?

Christian

Fra Esbjerg
Tilmeldt 26. Aug 05
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 18:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved ikke om der kommet nye regler pga. papegøje nummerpladerne. Men tidligere havde det ingen betydning om du afmeldte bilens nr. plader og senere tilmeldte den igen i forhold til moms. Derfor hjælper det dig nok ikke.

Jeg ved ikke om du er nød til at få nye nummerplader, såfremt varevognen køre med papegøje plader nu. Umiddelbart burde man, da det jo skulle gøre det nemmere for SKAT og politiet at tjekke om brugen af varevognen. Det kan muligvis have indflydelse på om du undgår privatbenyttelsesafgift, 

Ved et besøg på motorkontoret (nu SKAT) udfylder man en formular om hvad man vil bruge varevognen til. Denne dannede tidligere grundlag for vægtafgiften.

Hvilken varevogn har du kig på?

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian

Nej du kan ikke komme til at opnå et fradrag for momsen, når du har købt bilen af en privat. Heller ikke ved at omregistrere. Det er meget enkelt: For at kunne opnå et momsfradrag, skal din sælger opkræve moms hos dig og indbetale den til SKAT (i hvert fald ved indenlandsk handel). Mange forklarer det på den måde, at der skal stå moms på dit købsbilag.

Mht. omregistrering (nye plader) er jeg blank. Men det er nok nødvendigt. Papegøjepladerne signalerer nemlig til SKAT, at bilen er indregistreret til hel eller delvis privat anvendelse. Og hvis du udelukkende vil anvende den privat, tror jeg ikke du må "sende det forkerte signal".

Mht. beskatningen, så er der indført en formodningsregel om, at når bilen er indregistreret til fuld erhvervsmæssig anvendelse, så vil det i en sag være SKAT som skulle bevise, at du har anvendt bilen i strid med reglerne.

Nu er det ikke dit spørgsmål, men det jeg vil hen til er, at selvom det er SKAT som har bevisbyrden, så vil det være uhyre klogt af dig at føre en kørebog for at undgå enhver tvivl.

Og så lige en vigtigt detalje her til sidst. Hvis du køber bilen med henblik på fuld erhvervsmæssig anvendelse, så har du formelt momsfradrag på købstidspunktet - der er bare ingen moms at fratrække fordi du køber bilen af en privat. Konsekvensen er, at når du på et tidspunkt sælger bilen igen, så skal du opkræve fuld moms af din salgspris.

Vh
Lars

Tilmeldt 10. Apr 08
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej begge, tak for input. Så hvis jeg køber af en privat æder jeg bare momsen og snakker med motorkontoret om hvad der skal til for at bruge den fuldt ud erhvervsmæssigt.

@martinussen: kigger mest på en Vito, men har da også øjnene åbne for en Hi-Ace eller Transporter.

Christian

Fra Esbjerg
Tilmeldt 26. Aug 05
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 23:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg havde ikke læst din første indlæg ordentligt igennem. Troede du skrev max 200.000 kr.. Men når vi snakker max 20.000 kr. for en varevogn er det lidt en anden snak. Det vil jo typisk være en Vito eller transporter før årgang 2000. Mange af disse er blevet eksporteret ud af landet. De vil typisk ikke have papegøje plader på, men traditionelle gule plader.
Personligt ville jeg nok vælge en VW Transporter med 2,5 TDI 102 hk. - indreg. før 6 mdr. 1998 - så den er uden "misundelsesafgift" selvom privat (vægtafgift ca. 4900 kr. pr år) - og så ville jeg købe den privat og lave kørselsregnskab med den fordel at kunne udbetale ca. 3,56 kr. skattefrit per kørt kilometer til rent erhvervsmæssig kørsel. Så har man friheden at kunne bruge varevognen privat.

Fra Give
Tilmeldt 4. Nov 07
Indlæg ialt: 912
Skrevet kl. 00:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer,

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre end Martinussen.

Jeg ville have gjort præcis det samme og endda også foreslået samme bil Smile

Mvh

Lars H.

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)