Jeg har før betalt 40.000 kr. og aldrig fået så meget som én kodelinie leveret. Skylden lå både hos mig, og hos programmøren i det tilfælde.
Jesper Norbøll fortæller 100% hvad jeg gerne vil råde dig til. Når man taler om websites i omegnen af 5.000 kr., så må du ikke forvente at få leveret et professionelt stykke arbejde. De firmaer og personer som sælger løsninger til de priser, har ikke mange timer at bruge på din hjemmeside, så der må tages nogle hurtige beslutninger.
Designet kan derfor ofte være et kompromis, da der ikke "er råd" til at lave det rigtigt.
Som alle andre nævner, så er det utroligt vigtigt at få opgaven beskrevet i en kravspcifikation, så både du og leverandøren er klar over hinandens forventninger til resultatet. Men selvom man har skrevet stolpe op og ned, så vil der altid være områder, som man ikke kan beskrive i detaljer (især på så billige opgaver), og der må man som kunde stole på, at leverandøren kan (og vil) levere en god løsning.
Som tommelfingerregel kan du dog tage en ca. timepris (forvent ikke under 500 kr.) og gange op med antallet af timer du forventer at ydelsen skal løses på.
Din hjemmeside (til 5.000 kr.) skulle altså designes, udvikles og installeres på 10 timer eller derunder. Umiddelbart lyder det af meget få timer, og man må i en sådan situation som kunde altså forvente, at der tages nogle hurtige beslutninger i designfasen, som i sidste ende kan påvirke designet til at se "uprofessionelt" ud.