Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger investorer til aktier af 100.000,-

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Sep 09
Indlæg ialt: 33
Fra  Astcon Skrevet kl. 12:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Produktet

Interaktive tavler giver helt nye muligheder for at udbygge traditionel tavle brug og understøtte moderne undervisning ved hjælp af f.eks. internet, film, lyd og PC programmer.

Alle skoler med respekt for sig selv investerer i dag i disse løsninger. Løsningerne på markedet i dag er stationære og dyrere. Det betyder få tavler og lav anvendelse.

Produktet adskiller sig markant fra konkurenter på flere væsentlige punkter og vi har fået rigtig gode reaktioner fra kunder.

Markedet

Behovet hos kunderne er til stede. Både i folkeskoler, på gymnasier og andre læreanstalter, samt hos konsulenthuse. Der foreligger købstilkendegivelser fra kunder, som snarest skal kunne honoreres.

Oprettelse af selskabet

Produktet indskydes i et nyetableret A/S, hvor en CEO ansættes og køber 2 aktier (5% ejerandel). Øvrige investorer køber 18 aktier (45% ejerandel), mens jeg fortsætter med de resterende 50 %.

Den risikovillige kapital gør projektet egenfinansieret. Dele af midlerne bruges til at bringe produktet til marked og aflønning af CEO. Omkostningerne til udvikling af prototypen er allerede betalt af den nuværende ejer

 

Selskabets økonomiske forventninger

Forventet økonomi for produktet, hvor produkt kun lanceres nationalt:

Periode

Indtjeningsbidrag (EBITDA)

2010/11

kr. 1.816.495

2011/12

kr. 4.271.725

2012/13

kr. 5.816.247

2013/14

kr. 6.649.517

2014/15

kr. 7.479.553

 

Produktet vurderes at være højaktuelt og med gode indtjeningsforventning de første par år, hvorefter en videreudbygning af produktet og konceptet skal sikre bæredygtig økonomi også på længere sigt.

Der forventet at gå på det internationale marked i løbet af 1 års. tid

Afkastforventninger for investor

Forrentning af den indskudte kapital forventes at være 82,61% p.a.

 

Risici

Investering er forbundet med store risici.

  • Der er tale om aktiekapital. Altså er der risiko for, at hele investeringen kan gå tabt, hvis selskabet går konkurs.

  • Der er tale om et nyt produkt uden salgshistorik. Dermed vil det faktiske salg kunne afvige meget fra forventningerne, både i opad- og nedadgående retning.

  • Selskabet er nyetableret og dermed ukendt i markedet.

  • Omkostningerne er bedste bud og der er taget højde for uforudsete udgifter. Men i en virksomhedsopstart kan der opstå uventede situationer med risiko for ekstra store omkostninger.

Altså er risikoen meget stor. Det afspejles også i gevinstmulighederne, hvor det høje forventede afkast viser en høj risikopræmie.

 

Ansvar

Den enkelte investor bærer selv ansvaret for at lave en vurdering af, om der er sammenhæng mellem det forventede afkast og den risiko, som er forbundet med investeringen.

 

Yderligere information

Der foreligger forretningsplan, budgetforventninger, øvrige økonomiske beregninger og tegningsblanket. Disse kan rekvireres ved at sende en pm.

Det er desuden muligt at få en demonstration af produktet. Her skal der ligeledes rettes henvendelse via pm.

Tegningsperiode

12/4/2010 - 31/5/2010. En kortere periode forventes, da der lukkes for tegning efter salg af 20 stk aktier

 

Pris

Hver aktie har en pålydende værdi på 25.000 kr og udbydes til kurs 400 svarende til kr. 100.000 kr pr aktie.

Samlet provenu på 2.000.000 kr, heraf 500.000 kr i aktiekapital, svarende til 50% ejerandel. (Hele provenu bliver i firma til færdigopbygning, se forretningsplan).

 

Aktieklasser og rettigheder

Der findes én aktieklasse. Ingen aktier har særlige rettigheder.

 

Udlevering

Aktierne udleveres senest den 15. juni 2010.

 

Betaling

Ved investering for frie midler finder betaling sted ved overførsel til konto hos ovenstående tegningssted, der er konto- og depotførende. Beløbet skal indsendes sammen med afgivelse af

tegningsordre via tegningsblanket, som findes særskilt dette salgsprospekt.

Ved anvendelse af pensionsmidler sendes tegningsblanket til investors eget pengeinstitut, som forestår overførsel af beløb.

 

Pensionsmidler / Frie midler / Selskabsmidler ???

Der er muligheder for at investere i aktierne via pensionsmidler, frie midler og selskaber. (Investor bør konsultere sin revisor eller anden rådgiver for at høre, hvad der er mest optimalt):

 

Køb af unoterede aktier for pensionsmidler

Siden 2006 har man haft mulighed for at placere en del af sine

pensionsmidler i unoterede aktier og anparter. Regler, der blev

indført for at skabe bedre vilkår for porteføljeinvesteringer i dansk erhvervsliv.

Betingelser for at investere:

Der kan kun investeres med pensionsmidler, som er opsparet i en rate- eller kapitalpension i et pengeinstitut.

Aktierne skal være udstedt af et dansk aktie- anpartsselskab eller lignende selskab indenfor EU/EØS, og investeringen i det enkelte selskab skal udgøre mindst kr. 100.000.

Investeringen må højst udgøre:

· 20% af pensionsmidler under 2 mio kr i samme pengeinstitut.

· 50 % af pensionsmidler mellem 2 mio kr og 4 mio kr i

samme pengeinstitut.

· 75 % af pensionsmidler over 4 mio kr i samme pengeinstitut.

Investeringen skal udgøre mindre end 25 % af kapitalen i det selskab, der investeres i.

Betingelsen om at investeringen mindst skal udgøre kr. 100.000

betyder i sammenhæng med de anførte maksimumsgrænser, at

man som minimum i samme pengeinstitut skal have kr. 500.000 opsparet i sin pension for at kunne investere i unoterede aktier.

Pensionsordninger i forskellige pengeinstitutter kan ikke sammentælles for at opnå minimumsbeløbet på kr. 500.000.

Pensionsafkast beskattes løbende med 15 %, hvortil kommer beskatningen af afkastet i forbindelse med pensionens udbetaling. Det vil skattemæssigt ofte være mere fordelagtigt at investere indestående i sin pensionsopsparing i pengeinstitut i unoterede aktier, da man derved opnår en betydelig likviditetsfordel i forhold til at investere for frie midler.

 

Om beskatning af udbytter og fortjenester/tab

ved salg af unoterede aktier Personer – fra og med 1.1.2010.

Aktieudbytte fra danske selskaber samt fortjenester/tab ved salg af unoterede aktier beskattes som aktieindkomst.

Aktieindkomst beskattes således:

Udbytter+avancer indtil kr. 48.000: 28,0 %

Udbytter+avancer over kr. 48.000: 42,0 %

*For ægtefæller gælder dobbelt bund grænse.

Fortjeneste og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, og såfremt unoterede aktier realiseres med tab gives tabsfradrag i anden aktieindkomst. Af negativ aktieindkomst beregnes en negativ skat, som modregnes i årets slutskat.

 

Selskaber – porteføljeaktier – indkomståret 2010

Aktieudbytte fra danske selskaber samt fortjeneste/tab ved salg af unoterede porteføljeaktier medregnes fuldt ud i selskabsindkomsten. Selskaber har valgfrihed med hensyn til, hvorvidt man vil lade sig beskatte af gevinst/tab på unoterede porteføljeaktier efter lagereller

realisationsprincip – dog således at der skal ske et samlet valg

for alle selskabets unoterede aktier og har selskabet en gang valgt lagerbeskatning af unoterede aktier, kan det ikke efterfølgende overgå til realisationsbeskatning.

 

 

 

 

Freelance konsulent: Claus Lavdal

Speciale: Virksomheds start, Interim Management, projektledelse, coaching

Tilmeldt 22. Jul 08
Indlæg ialt: 241
Skrevet kl. 22:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Interessant beskrivelse (Dog er den nok lidt for lang til dette forum)

Jeg vil anbefale dig at kikke på denne side, der beskriver de muligheder indenfor kapitalfremskaffelse, som min virksomhed tilbyder: http://www.virksomhedsguide.net/kapital.html og http://www.virksomhedsguide.net/Investeringsprojekter.html

Mvh Thor Mønsted (tm@virksomhedsguide.net)

 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 16. Apr 07
Indlæg ialt: 282
Fra  J. Møller Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Det ser alt sammen rigtig godt ud, men må være helt seriøs og tilstå at du aldrig vil få en seriøs aktieinvester med på dit projekt.

Dine tal er desværre meget usammenhængende og useriøse.

- Forrentning på over 82% ??? Lyder meget, meget positivt.. Næsten for positivt.

- En værdiansættelse på 2.000.000, hvor investorer faktisk betaler hele værdien i selskab, men kun opnår 45 % indflydelse er en desværre næsten naivt at tro lykkedes, da aktien er så dyr.. Investorer vil kræve stor indflydelse med sådan en investering, da ejerkredsen vil blive lille.

Hver aktie har en pålyden værdi på 25.000 og udbydes til  kurs 400?, hvor får du kurs 400 fra ? En normal kurs er eks. 105 for en etablering.. Hvorfor sådan en overkurs?

Desuden SKAL man, såfremt man handler værdipapirer over 100.000 euro, svarende til godt 750.000 DKK, være godkendt af finanstilsynet til at må sælge og handle aktieværdier. Da du søger 2 mio, er du dermed underlagt en godkendelse, som skal offentliggøres på finanstilsynets hjemmeside?

Og så til sidst. Brug ikke så meget plads af dit "prospekt" på at forklarer om beskatningsregler. Folk der skal investere i så "dyre" værdipapirer er udemærket klar over skattereglerne:) Du skal ud at finde professionelle investorer til dine aktier, da den almindelige dansker aldrig vil have råd.

Ikke en kritik, blot en præg mod et godt, professionelt og lovligt salg af aktieværdier.

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Sep 09
Indlæg ialt: 33
Fra  Astcon Skrevet kl. 09:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Tak svarene. Jeg har allerede en professionel kapitalcoach via væksthus Midtjylland, men tak for dit tilbud Thor.

Det er klart, at når man kun her offentliggør et ”executive summary” + salgsprosekt (derfor de lange forklaring om pension osv.) bliver det let lidt forsimplet.

Vi har 5 årige budgetter, markeds undersøgelser, segmentering mm. som underbygger de gode udsigter. Det er stadig budgetter og det er som beskrevet forbundet med usikkerhed. Vi har været ude hos kunder og har forhåndstilkendegivelser - så vi mener langt fra, at budgetter og salgstal er urealistiske.

Værdiansættelsen er ikke til diskussion mere - for 1/2 år siden da vi ikke havde talt med kunder var vi klar til at sælge til 1/2 mil :-) Nu har vi haft produktet ude ved kunder og set, at det virker. Kundernes begejstring var stor og vores ligeså :-)

Desuden er de 2.000.000 en sikkerhed for, at vi kan være egen finansieret, hvilket er en god ting i disse dage. Vores reelle kapital behov er mindre og derfor har vi også sat en milepæl ved 800.000 hvor de 200.000 allerede er på plads.

En anden årsag til prisen er, at den eneste udvikling der mangler praktisk talt er grafisk materiale til reklame. Produktet vil være klar til levering i løbet af 5-8 uger fra at kapitalen er på plads.

Den eneste grund til, at vi ikke selv er startet er, at vi på denne måde sikre virksomheden fremad. Hvis vi starter nu vil vi leve på bankens nåde og ikke kunne tænke udover næste mdr. På denne måde kan vi få ro og sikkerhed til at få etableret virksomheden.

Mange tak til Jesper for kommentaren om finanstilsynet - Det vil jeg lade gå videre til min rådgivere og spørge ham om han var opmærksom på dette.

Til dem som har sendt PM'er - Jeg skal nok svare jer hurtigst muligt.

Freelance konsulent: Claus Lavdal

Speciale: Virksomheds start, Interim Management, projektledelse, coaching

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Sep 09
Indlæg ialt: 33
Fra  Astcon Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Ang.  Jespers beløbsgrænse har vi været hos advokaten og fået følgende svar.

Ift. vores ”emission” mente han ikke, at en beløbsgrænse ville være et problem. Det var snarere antallet af aktionærer, som han ikke mente måtte overstige 15. Efterfølgende har jeg tjekket dette, jf. linket. Han havde ret.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4974

altså skal vi holde os i niveauet 10-15 personer.

Desuden har vi et prospekt udarbejdet, så om end vi ikke har fået det godkendt, så har vi da det at støtte os til.

 

Ledte lidt videre, og fandt så nedenstående 100.000 EUR grænse;

https://www.advokatsamfundet.dk/Default.aspx?ID=11687&M=News&PID=0&NewsID=5009

Altså er der en EU-regel for noteringer mellem 100.000 EUR og 2.500.000 EUR. Men det for offentlige udbud for værdipapirer, der optages til notering eller handel. Vores udbud er hverken offentligt eller optaget til notering.

Freelance konsulent: Claus Lavdal

Speciale: Virksomheds start, Interim Management, projektledelse, coaching

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad er salgsprisen for produktet og er softwaren til styring udviklet og prisen på denne?

 

Køb ren argan olie her

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Sep 09
Indlæg ialt: 33
Fra  Astcon Skrevet kl. 11:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Komplet system med alt hvad der er brug for (incl. pc) 15.000,-

Produktet er lavet til en kommune som har brugt 10.000.000,- på 150 stk af konkurentens produkt.

Systemet sælges som en samlet pakke.

Freelance konsulent: Claus Lavdal

Speciale: Virksomheds start, Interim Management, projektledelse, coaching

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Men kan softwaren hentes ved download så folk kan arbejde eksternt og så loade indholdet når det skal bruges?

 

Køb ren argan olie her

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Sep 09
Indlæg ialt: 33
Fra  Astcon Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Giver ikke rigtig mening. :-)

Jeg kan ikke helt se hvad du er på jagt efter - Måske en PM var mere egnet til en videre dialog.

 

MVH/Claus

Freelance konsulent: Claus Lavdal

Speciale: Virksomheds start, Interim Management, projektledelse, coaching

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

clav:
Giver ikke rigtig mening. :-)

Jeg er ikke helt med på hvad der ikke giver mening. Jeg ønsker naturligvis at sammenholde det der skrives ud fra det der sælges og mulighederne i dette.

For at kunne vurdere potentialet i en investering, så ser man på SWOT. Og i dette tilfælde er www.smartboard.dk konkurrenten, hvorfor det er ganske normalt at holde jeres produkt op mod deres.

En af SmartBoards styrker er klart, at man kan registrere sig og deltage i grupper samt hente præsentationer der er udviklet af lærere til lærere.

Set i lyset af SmartBoards markedsandele og businesscase, så er jeres businesscase følsom f.s.a. priserne. Dækningsbidraget er for lavt, der er ikke overhead nok til at tage kampen op.

Men da SmartBoard ligger prismæssigt fra 20.000 og opefter + projektor, så kan det være en ulige kamp at kæmpe, men naturligvis ikke umulig.

Der jeg vil hen er, at der skal nok nogle produktinformationer og skarpe sammenligninger mellen jeres produkt og SmartBoard på bordet.

Derfor kunne en måde at skaffe investorer på være at lave en præsentation hvor begge produkter er tilstede, samt give præcis information om hvordan konceptet m.h.t. service, salg, undervisning osv osv ser ud.

Og synes dialogen ligeså godt kan foregå offentligt, når I nu offentligt søger kapital.

Køb ren argan olie her

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)