Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

BTB Auktioner - Din nye salgskanal

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 22:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

BTB  - salg til professionelle – Din nye salgskanal

 BTB auktioner, er salg til professionelle, din nye salgskanal til professionelle indkøbere inden for en bred vifte af produktgrupper.

Du får adgang til flere tusinde forskellige typer indkøbere, købmænd, supermarkeder, butikscentre, campingpladser, tankstationer, specialbutikker og meget mere over hele landet. Indkøbere, som foruden måske at være i et kædesamarbejde selv køber ind, og som gerne vil sælge dine varer i deres forretning.

 

BTB auktioner er en ny måde for dig at afsætte dine varer på til professionelle indkøbere i hele varepartier.

 

Der er 3 forskellige måder, du kan afsætte dine varer gennem BTB auktioner

 

  1. Fast pris  - du fastsætter den pris, du vil sælge dit vareparti til. Afsættes varen ikke, koster det dig ikke noget.
  2. Auktion med minimumspris – du sætter en minimumspris, som du ønsker for dit vareparti. Højestbydende vinder auktionen og vil aftage dit vareparti. Opnås ikke minimumspris, gennemføres ingen handel, og det koster dig ikke noget.
  3. Ren auktion – kunderne byder ind på dit vareparti, højestbydende vinder auktionen. 

Hvilken salgsmåde nr.1-2 eller 3 du skal vælge, afhænger af flere faktorer, som f.eks. hvad dit produkt er, mængde, generel interesse osv. BTB auktioner kan med flere tusinde gennemførte auktioner vejlede dig til den bedste løsning.

  1. Fastpris: Generelt kan man sige, at ønsker du at sælge dine varer til videresalg i nogle bestemte størrelser – og kan du løbende levere samme eller lignende varer til BTB auktioners kunder – så er fast pris en god mulighed.
  1. Auktion med minimum: Har du et vareparti af en vis værdi, som du gerne vil af med – det kan
    være varer, der er udgået og derfor svære at afsætte, så kan du sætte en minimumspris og lade markedskræfterne afgøre, om du eventuelt kan få en pris, der er højere.
  1. Ren auktion: Det kan være udgåede varer eller varer i flere forskellige størrelser eller modeller. Eller varer, som står og optager lagerplads, og som  bare skal væk, men alligevel er for gode til bare at smide ud. (Ofte ser vi, at varer uden minimumspris opnår en højere salgspris end varer med minimumspris.) BTB auktioner kan hjælpe dig med forslag og informationer om, hvor stor interessen kan forventes at være for netop din vare.

Dette skal du gøre for at få dine produkter på den nye salgskanal

  • Beslutte det eller de produkter du vil have på BTB auktioner
  • Hvordan du vil afsætte det – salgstype 1-2 eller 3
  • Tage nogle billeder af produktet, som bedst beskriver, hvad du vil sælge
  • Lave en produktbeskrivelse eller information om varepartiet.
  • Maile billeder og produktbeskrivelse til jens@BTBauktioner.dk
    (Jens sætter så billeder og beskrivelser på BTB auktioner)

Hvad sker der så: BTB auktioner sørger for information til flere tusinde indkøbere, generel markedsføring om auktionen etc.

Når en indkøber har vundet auktionen, skal køber indbetale prisen til BTB auktioner incl. moms, du får så en mail, når beløbet er reserveret på købers kreditkort sammen med en følgeseddel med købers navn og leveringsadresse, og det produkt købet drejer sig om.

Når du har dokumenteret til BTB auktioner, at du har sendt varen, evt. et fragtbrevsnummer eller kvittering, sender du samtidig en faktura til BTB auktioner. Herefter betaler vi dig den 15. i efterfølgende måned minus administrations salær.

Hvis varen er solgt ab lager, sendes partiet ufranko(modtager betaler).

Hvad koster det så:

BTB auktioner sørger for markedsføring, administration og opkrævning fra køber, og beregner 30% af auktionsprisen før moms. For større partier eller ved en betydelig årsomsætning nedsættes salæret forholdsmæssigt.

Hvor tit er der auktion

Vi regner med at gennemføre auktioner hver måned eller oftere.

Hvad skal jeg gøre nu

Du skal tage nogle gode billeder af dit produkt, lave en produktbeskrivelse og maile det til

jens@btbauktioner.dk, så opretter Jens dig som sælger og fremsender en rammeaftale.

Du kan se BTB auktioners hjemmeside på www.btbauktioner.dk

Har du yderligere spørgsmål, kan du ringe til Jens Strandbygaard på 20 15 69 92

eller Sven Åge Harup-Hansen på 60 17 11 62

Med venlig hilsen
Sven Åge Harup-Hansen

BTB auktioner
Lyngbyvej 12

8000 Århus C

www.btbauktioner.dk 

Company reg. no.: DK27974090

 

 

 

    

 

 

 

 

   

 

 

Fra Odense
Tilmeldt 18. Jan 09
Indlæg ialt: 558
Skrevet kl. 22:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sven Åge,

Sikke da et spændende koncept! Hjertelig tillykke med det:-)

Jeg er dog lige nødt til at få stillet min nysgerrighed:
 - Er det dyrere for Jer, at markedsføre og administrere en kundes auktion på et vareparti der koster 100.000,- end et der koster 5000,-??
Jeg spørger dels fordi jeg er ret rystet over jeres salær på 30% af auktionsprisen ex. moms. Det synes jeg er helt utroligt højt! Og samtidig også fordi jeg ikke rigtigt forstår hvorfor det skal afregnes ud fra størrelsen af autionsprisen - og ikke i stedet er en fast administrationspris.
Hvis I afholder auktioner på faste tider af ugen/måneden/året og som I skriver har flere tusinde indkøbere tilkoblet - så har jeg i hvert fald ikke kunnet afkode den meromkostning, der vil være for jer, at et parti varer sælges til højere pris.

Ja, undskyld jeg er lidt skeptisk - men det er udelukkende fordi det ellers ville have været meget interessant:-)

Jeg kan ikke lade være med at nævne sådan et site som autocom. Det er helt genialt, sådan som de har bygget deres setup. Man betaler en fast pris på (vidst nok) 5000,- for en solgt bil - uanset prisen på bilen. Men det skyldes jo så også, at de har samme udgifter på administration og markedsføring af en auktion - uanset prisen på bilen.

Nå, men jeg vil under alle omstændigheder ønsker tillykke og rigtigt meget helt og lykke med projektet:-)

/Rikke

Fra Vejle
Tilmeldt 9. Apr 07
Indlæg ialt: 113
Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej BTB

Undskyld udtrykket, men jeg tror du er ved at lave et mega selvmål her, dit auktions salær er simpelthen ude af proportioner set i forhold til BTB avancer generelt.

Mange grossister opererer i forvejen med avancer på ikke højere end 50 % på engros leddet, således at, import / købspris  + 50 % = engross pris ex. moms.

Så kan den skarpe læser jo allerede regne ud at grossistens indtjening nu udgør max 33,3 % af salgsprisen, hvor grossistens finansiering, håndtering, forsendelse m.m. også skal findes, og hvis man så også skal tage højde for at forventningerne til auktioner et eller andet sted ofte er at de er billigere end hvis man "bare" handler normalt ved en grossist,, så holder det her regnestykke bare ikke til det I lægger op til.

I skal nok ikke stikke næsen op efter mere end max. 10 % hvis I skal have en forventning om at nogen vil bruge servicen, men så tror jeg til gengæld at det kan være ganske interessant ifm. med udgåede kollektioner, vare partier m.m.

Men eller kan det sikkert blive et super koncept .

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 13:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej og tak for jeres kommentarer

Vedr. gebyret, så skriver vi, at vi tilpasser det forholdsmæssigt. Det betyder, at vi tager en dialog med kunderne om antal indrykninger, produkt og forventet omsætning og tilpasser os den aktuelle situation.

Der hvor BTB (www.btbauktioner.dk) adskiller sig er, at vi kun har virksomheder som leverandører og som kunder, og at vi har en meget stor kundedatabase, som abonnerer på vores nyhedsbrev. Mit job er bla. at kontrollere leverandørernes varer, at de er til stede i den oplyste form og at sikre at de markedsføres ordentligt.

 BTB Auktioner sørger for at pengene er indbetalt til en BTB konto og giver leverandøren besked,  når betalingen er modtaget. Det betyder, at leverandøren kun skal sende varen, og ikke behøver at bekymre sig om kredit til køber eller om de kan betale.

Samtidig får leverandøren en følgeseddel med BTBs navn, hvilket medfører, at leverandøren kan afsende varen uden at modtageren ved, hvem sælger er. Fordelen er derved, at leverandøren kan være anonym, hvilket hjælper med at forhindre, at de bliver bestormet af mere eller mindre seriøse krejlere efterfølgende.

 Alle virksomheder har produkter, som på en eller anden måde fylder op, og ikke rigtig sælger – det kan være at farven er forkert eller modellen er udgået.

 Leverandøren kan så vælge at sælge det billigt på egen hjemmeside eller i butik. Risikoen er så en debat om fortjeneste, ”hvorfor kan I sælge denne så billigt – I tjener for meget” eller endnu værre, at kunden vælger at købe den billige model og ikke en til normal pris.

 Hvis I vil sælge partiet til en grossist, så vil grossisten nok bede om ekstra rabat hvis det er en vare som kan være svær at sælge, og der er en risiko for, at de hele tiden vil minde jer om den vare I solgte dem, og som de ikke så godt kunne sælge, selv om de fik en god pris.

 Sætter du varen på BTBauktioner.dk så kommer du i kontakt med mange forskellige købere. Nogle som måske endda bare vil tage partiet for at bruge det som en slagvare til at trække kunder ind i deres butik og som ikke normalt køber den varer, du har på auktionen.

 En historie: jeg kom selv i kontakt med BTB fordi jeg havde en web-shop hvor jeg solgte et produkt. Selv om jeg tjente godt pr. stk. løb det ikke rundt, forskellige grossister købte ikke det antal de skulle, men brugte mig som lager og finansiering. Så prøvede jeg at sælge hele partiet til en rigtig lav pris, det betød bare at nu ville grossister have samme antal til den nye pris.

Så satte jeg produktet på BTB Auktioner og fik det solgt og fik mere end min indkøbs pris, men det bedste var at det kom væk, fordi det irriterede mig at have stående. Det optog plads for et andet og bedre produkt.

Køberen var en helt anden målgruppe end jeg havde forsøgt at sælge til.

Jeg har valgt at nedægge min web-shop og nøjes med at sætte mine produkter BTB auktioner.

Det jeg vil anbefale jer er at gå lageret igennem og se om I ikke kan sammensætte en eller flere pakninger med produkter som I gerne vil af med. Og så tager dialogen omkring prissætning i forhold til den omsætning, som jeres varer kan generere på årsbasis.

Tag nogle billeder af produkterne og lav en kort beskrivelse så en køber ved hvad det er det drejer sig om, og sæt evt. en minimumspris. Send det til sah@btbauktioner.dk så lægger vi det ind.

 Tak for jeres indlæg

 

 

 

 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)