Jeg har netop indgået en slags afdragsaftale, hvor jeg får et fast beløb ind hver måned i 12 måneder. Er der nogen, der hurtigt kan svare mig på om hele beløbet skal bogføres på én gang eller løbende? :) Mvh. Phillip. |
Betaling over 12 måneder
Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
- 1
Ejer, Contimist. Konverteringsoptimering og webanalyse.
F.eks med 20% af prisen nu og resten over afdrag. Problemet er at jeg skal betale salgsmoms af de 100% ved førstkommende momsafregning. Også selvom kunden kun har afdraget med f.eks. 20% af beløbet (eller slet ikke betaler) Så jeg står lidt med samme problem. |
Hvis man laver én faktura på hele beløbet, og samtidig aftaler en afdragsordning, kan det godt være man render ind i problemer. Hvis man derimod laver en separat faktura for hvert afdrag, burde det kunne løse problemet. |
Skøde Centret: Køberrådgivning, skødeskrivning og tinglysning ved boligkøb til faste lave priser.
Både og.... - idet jeg går ud fra, at der er tale om køb, ikke leasing. Først bogfører du (på købdatoen), at du har købt en ting. Men i stedet for at skrive Bank som afstemingskonto/modkonto, laver du en ny konto i passiverne, som du kalder "gæld til xx firma". På den måde får du et evt. momsfradrag for købet på købstidspunktet, og du får registereret, at du skylder pengene væk. Når du så betaler dine afdrag, posterer du disse på den nye konto "gæld til xx firma" og modposterer i banken. På den måde kan du se i dit regnskab, når gælden er betalt, da den bliver mindre hver måned. Og du kan få banken til at stemme. |
Salget skal registreres på det tidspunkt, det foretages og hele salgsmomsen afregnes. Men i stedet for at pengene bogføres som salg og med Kasse eller Bank som modkonto, bogføres de på salg og modkontoen skal være en konto, der hedder Debitorer/Ubetalte fakturaer. (Hvis man bruger Summa eller andet regnskabsprogram med kundekartotek er det nu, der skal oprettes en kunde og bogføres her, men ellers klares det hele i kassekladden). Efterhånden som pengene bliver betalt skal de bogføres på kontoen Debitorer/Ubetalte fakturaer, som står i Aktiver, og modposteres i banken. Når alle pengene er indbetalt, skal den konto gå i 0. Hvis man har mere end en enkelt eller to kunder, som betaler via afdragsordninger, bør hver have deres egen særskilte konto, f.eks. i et debitorkartotek, som netop er lavet til den slags. |
Men af nysgerrighed: Hvad hvis salget har karakter af et abonnement, der betales løbende pr måned? Der må da være andre regler (jeg tænker bl.a. på f.eks. hosting-selskaber og lignende)? |
Ejer, Contimist. Konverteringsoptimering og webanalyse.
Salg af abonnement er noget andet: Da laver man en månedlig faktura, hvis det er det mest logiske at kunden betaler for en måned ad gangen. Hvis man sælger og fakturerer et abonnement som løber hen over et årsskifte, skal man være opmærksom på, at indtægten skal fordeles over de to år, som salget vedrører. De fleste hosts og andre fakturerer ikke månedligt men for en længere periode, ofte et helt eller et halvt år. |
Side 1 ud af 1 (8 indlæg)