Hvis det er dit momsregnskab, så skal du logge ind som virksomhed og finde menupunktet "indberetning moms".
Hvis det er dit regnskab for 2009, så skal du logge ind som person, og så finde din selvangivelse "Ændring af selvangivelse" i den venstre kolonne.
Her vil din selvangivelse fremkomme, hvor alle indberettede oplysninger allerede er fortrykt. Regnskabet indberettes herefter i "Virksomhedsrubrikken" f.s.v. angår overskud/underskud og renter samt markering af evt. tilvalg af Virksomhedsskatteordningen eller Kapitalafkastordningen.
På siden med regnskabsoplysninger skal du svare på spørgsmål om revisorbistand rubrik 300 og frem, og hvis din omsætning overstiger kr. 300.000 skal du tillige udfylde de resterende regnskabsoplsyninger.