Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Rejseselskab

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. Nov 09
Indlæg ialt: 67
Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer. Jeg har søgt og læst rundt på forumet, men kan ikke lige finde det svar, som jeg søger:)

Jeg har i noget tid gået rundt og overvejet at sælge rejser til et par udvalgte lande.. Min idé er fra start at tilbyde et produkt, som er tæt på hvad en konkurrent tilbyder, men til en lavere pris. Meningen er, at kunden skal købe en pakke hos mig, som inkluderer fly, overnatninger, transport mm.

Mht. flybilletter er jeg i tvivl om, hvad jeg kan tjene, da rejserne er individuelle og ikke i store grupper. Og ikke mindst hvordan sådan et samarbejde fungerer? Jeg har ikke lyst eller kapital til at skyde 300.000 kr. ind for at blive medlem af rejsegarantifonden. Kan jeg med min idé fungere som formidler, og slippe for det krav?

Mvh. Kasper

UdenParfume.dk - Danmarks parfumefrie webshop med 100% parfumefrie skønhedsprodukter

Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 13:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kasper,

Faldt lige over dit indlæg og vil gerne lige knytte lidt kommentarer til det.

  • Som udgangspunkt er flybilletter noget at det som giver de fleste rejsebureauer flest grå hår, da priserne er meget variable. Her tænker jeg på flyselskabernes yieldingstrategier, som betyder at priserne bevæger sig fra time til time alt efter kapacitet på den enkelte flyafgang.
  • Dette betyder i praksis at det bliver meget svært for dig at give din kunder en 100% nøjagtig pris uden at skulle tage forbehold for ændringer i flypriserne.
  • De fleste flyselskaber har muligheder for agentlogins, men du skal som udgangspunkt ikke regne med at der ligger nogen kommission og hente samt at priser stadig er meget variable.
  • Mht. til indtjening kan jeg ikke hjælpe dig så godt, da jeg ikke kender dine destinationer samt den forretningsmodel du ønsker at benytte.
  • Mht. rejsegarantifonden og de min. 300.000 kr. så er det deres måde at sikre at markedet ikker oversvømmes af mindre useriøse spillere samt ikke mindst beskytte kunderne. Der findes dog muligheder for at komme de 300.000 kr. til livs, men det betyder at du vil skulle finden en "partner" som allerede er medlem af rejsegarantifonden og som vil hjælpe dig.
  • Derudover er det en mulighed at lave et samarbejde med nogen som billetkontoret, som allerede har aftaler med flyselskaber, hoteller og lign. på plads, som du kan benytte dig af. Men alting har en pris, da de selvfølgelig også skummer fløden.

Jeg håber ovenstående kan give dig lidt svar på dine tanker.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at tage fat i mig, hvis du har yderligere spørgsmål.

CACTUS  mod tømmermænd - www.cactusgroup.dk

Kvalitets golfrejser til fornuftige priser - ClassicGolf 

Fra Kastrup
Tilmeldt 19. Sep 06
Indlæg ialt: 954
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu kan jeg desværre ikke kloge mig meget på reglerne fra rejsegarantifonden (pinligt nok kender jeg utroligt lidt til dem, tiltrods for at jeg faktisk er medlem af dem).

Nu ved jeg ikke hvad du vil tilbyde, men går ud fra at det er en form for oplevelsesture, da charterbranchen er umulig at komme ind på hvis du syntes rejsegarantifondens 300.000 er mange penge.

Jeg vil dog som Rasmus, påpege at priserne for flyrejser er uhyggeligt svingende, så overvej nøje om det virkelig er prisen du vil konkurrere på. Der er MEGET stor forskel på at sidde på en prissammenligningsdatabase, og drive rejsevirksomhed i praksis.

 

Jimmy

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 17:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Casper

Hvis du vil konkurrere på pris i pakkerejser, så skal du købe mange billetter god tid i forvejen, så kan du lave aftaler med flyselskaberne.

Jeg er ikke bekendt med  nogle flyselskaber, som vil lave attraktive aftaler om fastpriser på "enkeltbilletsalg". Så her har du som de andre skriver problemerne med de svingende billet priser.

Hvis du synes  300.000 til rejse garantifonden er mange penge, så skal du nok genoverveje dit koncept. Du kan lave et teknisk samarbejde med et bureau, som er medlem af fonden, hvis du ikke selv vil være medlem.

Min vurdering er at feriebranchen vil få en række nye nicher med lavprisselskabernes vækst på rutenettet. Mange rejsende vil selv jagte billige flybilletter for at sammensætte en billig ferie og her er et interessant marked, ikke for pakkerejser, men for at slippe for flybilletterne, som er vanskelige for mindre arrangører at tjene penge på, hvis man skal kigge på lavprisselskabernes "i god tid" priser.

De bedste hilsener

Italien Finn

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)