Jeg læser flittigt i SEO 2.0 og synes selv jeg er ved at få godt fod under hvordan man optimerer sine sites mod google. Er dog støt ind i et problem jeg håber I vil diskutere med mig.
Når man har en service som f.eks. jobindex.dk (netop sådan er service er jeg ved at udvikle – ja endnu en). Så løber man ind i nogle næsten umulige problemer med dublicate content, som jeg ikke helt kan se hvordan jeg skal komme ud af.
I og med at jeg crawler andre sites og genbruger deres tekst, så vil det jo eksistere flere steder på nettet og der er en god sandsynlighed for at google ikke vil finde mig relevant.
Hvad gør jeg?
Går i gang med at skrive alle jobannoncerne om. Det ville virke. Men ud over et tidsmæssigt perspektiv, ville virksomhederne næppe gå med til det.
Sætter en masse ekstra tekst ind. F.eks. en unik beskrivelse af virksomheden. Forestiller mig at man kunne give mulighed for at kommentere, læse dele af blogindlæg mv. Dette ville måske gøre siden mere unik?
Skal jeg helt droppe at selve annoncen bliver fundet på google og i stedet koncentrere mig om at skabe trafik andre veje?
Synes bare det er synd hvis jeg ikke kan drage fordel af alt den gode tekst jeg får leveret på et sølvfad.
Synes bare det er synd hvis jeg ikke kan drage fordel af alt den gode tekst jeg får leveret på et sølvfad.
Problemet er, at de tekster du henter ind fra andre sites jo netop ikke er så "gode" - her mener jeg ikke så meget kvaliteten af teksterne, men både det at de er kopier af tekster fra andre sites, samt at de er midlertidige. Når jobopslaget udløber er de jo uaktuelle.
Jeg vil anbefale, at du i stedet for at fokusere på de enkelte annoncer, dels laver nogle gode sider med informative tekster (som du selv skriver/får skrevet) og dels laver nogle samlinger af jobannoncer indenfor de (keyword-) områder du vil fokusere på. Det sidste kan eventuelt kombineres med det første (altså unikke informations-tekster, krydret med de aktuelle annoncer).
På den måde får du nogle sider, som ikke er midlertidige og hvor indholdet ofte opdateres. Det er en strategi, som jeg har brugt på andre af den type sites, og det virker godt, er ret stabilt og bryder ikke med søgemaskinernes guidelines. Så sikkert og godt :)
Jeg vil anbefale, at du i stedet for at fokusere på de enkelte annoncer, dels laver nogle gode sider med informative tekster (som du selv skriver/får skrevet) og dels laver nogle samlinger af jobannoncer indenfor de (keyword-) områder du vil fokusere på. Det sidste kan eventuelt kombineres med det første (altså unikke informations-tekster, krydret med de aktuelle annoncer).
Tak for svaret! Det er en god ide, som samtidig giver mig den fulde kontrol over de sider som kommer frem i søgemaskinerne.
Kan den dublicate content jeg vil få på nogen sider, skade siden som helhed? Jeg havde forestillet mig at lade de gamle annoncer ligge og så markere dem udløbet på et tidspunkt. Ved at vise relaterede annoncer på disse sider kan jeg måske få nogle besøgende denne vej?
Jeg vil foreslå at du laver de segmenterede sider med samlinger af jobannoncer dynamiske, således at de gamle annoncer forsvinder, når de udløber og nye kommer til. På den måde får du et antal levende og dynamiske sider, med en blanding af lidt af din egen tekst og en række forskellige jobannoncer der relaterer sig til dette og som løbende udskiftes.
At lave en strategi, hvor du udnytter udløbne annoncer er straks langt mere svært og fyldt med masser af faldgrubber, så det vil jeg i første omgang anbefale at du dropper. Start med at fokusere på det andet - når det så kører stor for dig, så kan du jo overveje at gå videre :)