Hej Chrisss Du skriver at Nordea opfylder dine krav, bortset fra det med webreg/digital signatur. Vil det sige at du hos Nordea har fået et Visa-dankort, netbank, m.v. UDEN nogen som helst former for årlige gebyrer? Vel at mærke uden du har andet i banken, såsom lån eller lign.? Hvorfor gider banken overhovedet have dig som kunde, de kan jo intet tjene på dig? Jeg spørger lidt kritisk, da jeg er i tvivl om det overhovedet kan passe, men såfremt det er korrekt med visa og det hele, så hører jeg meget gerne mere herom... |
Lars Meyer:Vil det sige at du hos Nordea har fået et Visa-dankort, netbank, m.v. UDEN nogen som helst former for årlige gebyrer? Vel at mærke uden du har andet i banken, såsom lån eller lign.?
Hej Lars
Ja - det er rigtigt opfattet.
Danske Bank tilbyder det samme, hvis jeg samtidig opretter en privatkonto hos dem. Nykredit tilbyder også en erhvervskonto uden årlige gebyrer, netbank, Dankort etc og tager kun et årligt gebyr på kr. 150 hvis jeg ønsker et VISA/Dankort.
Lars Meyer:Hvorfor gider banken overhovedet have dig som kunde, de kan jo intet tjene på dig?
Det er et godt spørgsmål og kan godt forstå din tankegang. Snakkede blandt andet med Sydbank, som gerne ville have mig som kunde, men deres erhvervsrådgiver sagde også med et glimt i øjet, at de ikke tjente noget på mig og var meget villig til at låne mig penge.
Umiddelbart tror jeg at det er en investering fra bankens side, hvor de håber på at man senere hen får brug for et lån og/eller en kassekredit. Det er min opfattelse at deres udgifter er begænsede, da de kræver at man ordner sine betalinger og bankoverførelser via netbank, samt får kontoudskrifter mm i elektronisk format.
Men det kan være at der er en bankkyndig herinde der kan komme med et bedre bud?
Lars Meyer:Jeg spørger lidt kritisk, da jeg er i tvivl om det overhovedet kan passe
Jeg synes det er skønt med kritiske spørgsmål, som er med til at man dobbelt tjekker sine informationer, så man undgår at indgå en aftale, som viser sig at have nogle u-forudsete ulemper.
Det undre mig dog at der er så mange banker der ikke vil benytte digital signatur i webreg. Har snakket med 5 forskellige bankfolk i dag, som desværre ikke kunne give et klart svar. Nogle gav udtryk for at de var forsigtige grundet omstændighederne ved digital tinglysning..!
Har også snakket med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt en advokat her til aften og de forstår ikke bankernes tilbageholdenhed.
Er efterhånden blevet ret nysgerrig efter at finde ud af hvad årsagen er