Og hvordan vil du så bevise at du aldrig har ringet til dem og bestilt noget?
Juridisk set er det ikke mig der har bevisbyrden. Så det er altså slet ikke noget problem. Hvis de ikke kan dokumentere, at jeg har bestilt noget - og det kan de jo af gode grunde ikke, hvis jeg faktisk ikke har bestilt noget, så vil de heller aldrig vinde en sag.
Det er faktisk en af de letteste sager at forsvare sig imod. Skulle et firma være så dumme, at sende en faktura til incasso, hvor de ikke har dokumentation for at der er indgået en aftale, så skal du bare svare incoso firmaet tilbage, at du intet kender til det, ikke har bestilt noget og forventer at sagen hermed lukkes med mindre de kan fremvise dokumentation på, at der er indgået en aftale. Så dør den der :)
Skulle de være så tåbelige - men det har jeg altså aldrig set eller hørt om, at de så alligevel tager sagen i retten, så er det peace of cake at overbevise dommeren ved de (som oftest telefonisk) forberedende samtaler om sagens rette sammenhæng. Sagen vil blive afvist på stedet, hvis der ingen dokumentation for aftalen er når du pure afviser der skulle eksisterer en sådan. Bevisbyrden ligger 100% på dem der kræver penge af dig.
Det er kun i skattesager at der finder omvendt bevisbyrde sted i Danmark. Så tag det helt roligt :)
Det man skal være "bange" for, er telefonsælgere, der med smarte tricks får dig lokket til at sige ja uden at du helt selv er klar over det. En båndet telefonsamtale af en accept kan godt holde i retten - men dog langt fra altid. Det så vi senest ved dommen over Lasse Schou. Selvom alle hans kunder jo i princippet havde sagt ja, skulle han betale det hele tilbage og en tur i brummen oven i hatten.