Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Aktionæroverenskomster forbudt i den nye selskabslov?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Jan 09
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 22:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino-venner

Sidder og skal finde et problem til besvarelse i mit bachelorprojekt og kunne godt tænkte mig at skrive om aktionæroverenskomster. Nu er jeg så i den nye selskabslov faldet over:

§ 82. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster, red.) er ikke bindende for kapital­selskabet (aktie-/anpartsselskabet, red.) og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.Indifferent

Skal det forstås så bastant som det lyder? Og vil det så sige, at aktionæroverenskomster praktisk talt er afskaffet fra den dato bestemmelsen træder i kraft? Gælder det uanset hvad overenskomsten måtte dreje sig om, det være sig stemmebindingsaftale, aftaler om udbytte osv?

Håber i vil tage jer tid til at give jeres besyv med. Alle meninger, kommentarer og al hjælp er velkommen.

VH Kristian

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Tilmeldt 18. Jan 09
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 23:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik

Mange tak for den fine henvisning, det opklarede da i hvert fald en del og tak til Jacob Tøjner fordi han har skrevet bloggen. Ikke desto mindre rejste blogindlægget nogle nye spørgsmål.

Hvis man ikke kan fastholde en aftale f.eks. inden en modstridende beslutning tages på generalforsamling, og man så skal igennem en som regel lang, dyr og evt. selskabsskadelig retssag, så vil dette som udgangspunkt vel bevirke, at kapitalejere ej længere vil benytte aktionæroverenskomster.

Kan dette undgås ved et mikstur af, at skrive voldgiftsklausuler og evt. konventionalboder ind i aftalerne i stedet for at benytte det traditionelle retssystem? Mig bekendt er denne fremgangsmåde allerede benyttet i stor stil vedrørende aktionæroverenskomster?

Og hvis loven ikke får stor praktisk betydning, er det så ikke "fejlagtigt" af lovgiverne, at de har skrevet en så let omgåelig bestemmelse ind i loven, eller er det blot for at tydeliggøre retsstillingen på området? Som Tøjner skriver var det jo ikke helt afklaret hvorvidt man egentlig kunne støtte ret på en AO overfor f.eks. dirrigenten på en generalforsamling. Alligevel er jeg meget interesseret i at høre, hvis folk har viden om hvad den praktiske ide bag bestemmelsen skulle være?

Nu håber jeg ikke det bliver alt for tungt for dig der læser, men jeg kunne også tænke mig, at få uddybet, hvad der menes sidst i Tøjners blogindlæg, hvor han skriver at selskabet kan gøres til medejer af sig selv og således blive retligt bundet aftalepart i en AO? Vil det sige, at hvis selskabet ejer egne aktier, så kan bestyrelsen træffe beslutning om at binde selskabets andel af aktier i en AO og denne beslutning kan så hævdes f.eks. overfor dirrigenten inden en generalforsamlingsbeslutning træffes? Og vil det så ikke sige, at selskabet skal eje en betydelig del af egne aktier/anparter, således at aftaleparterne samlet opnår stemmeflertal, hvis det f.eks. er vedrørende aftale om stemmebinding? Grunden til min forvirring er primært, at selskabets selvejede aktier mig bekendt ikke har stemmeret på en generalforsamling, eller hvordan?

Puuha, det var vist en lang smøre. Alle indlæg og kommentarer er stadig mere end velkomne, også selvom det blot skulle være til dele af ovenstående.

VH Kristian.

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 1129
Fra  SANKT PETRI ADVOKATER Skrevet kl. 15:15
Hvor mange stjerner giver du? :

- ao'er er ikke forbudte, men loven foreskriver blot at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet (længere...)

- hvis selskabet er part i aftalen, så kommer selskabet - som part - i misligholdelse, hvis selskabet ikke holder sig til aftalen. Hvorvidt det i alle tilfælde er rette vej, er jo ikke godt og vide, og man kan meget vel forestille sig omgåelsesbetragtninger, der kan påvirke forholdet.

Bedste løsning er selvsagt at "løfte" bestemmelser fra AO'en over i selskabet, men det kan jo kun lade sig gøre såfremt flertallet er enige heri. Hvis man sidder som mindretal i en dårlig AO, kan man være ilde stedt

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)