- Vi er ikke inde i reglerne om lotteriafgift da "lotteriet" næppe er godkendt.
Det er så heller ikke helt fuldstændigt, Bent.
Gevinstafgiftsloven gælder ikke kun lotterier - herunder lotterier, der kræver tilladelse, men alle "offentlige bortlodninger".
Det afgørende er, om bortlodningen er "offentlig eller ej" - dvs. om deltagerne er begrænset til en lukket kreds eller om alle kan deltage. Med offentlig menes ikke, at det er "Det Offentlige" som afholder konkurrencen.
Med de oplysninger der er, så er jeg nok enig i din konklusion, men ikke i forudsætningen. Konkurrencer afholdt blandt kendte forretningsforbindelser er ikke offentlige.
Hvorfor så være petitesserytter, når vi nu er enige i konklusionen ?
Fordi det nemlig er en meget udbredt misforståelse, at gevinstafgiftsloven kun gælder lotterier som kræver godkendelse - den dækker væsentligt videre.
En anden udbredt misforståelse er, at den der afholder udlodningen kan frigøre sig for betaling af afgiften ved at meddele, at afregning af afgift er en sag mellem vinder og SKAT. Den holder ikke i forhold til gevinstafgiftslovens § 4. Og er det en konkurrence for forbrugere/private tør jeg næsten godt lægge hovedet på blokken på, at den der afholder konkurrencen IKKE vil kunne gøre krav gældende overfor vinderen.
Vh
Lars