Jeg skrev at Google på den ene eller anden måde støtter økonomisk. Jeg siger hermed undskyld for min misfortolkning. Det var sådan jeg desværre havde forstået dit indlæg. Jeg ved nu ikke om Googles billeder ligefrem skader folk - det har jeg ikke hørt om, endnu. Mon ikke det gavner mere. Jeg kan generelt godt lide google, og jeg mener at Google's service på et tidspunkt kommer til at erstatte nogen af de bøger vi har i folkeskolen - Så vi i sidste ende får flere penge til andre sager.
|
Jeg har med interesse læst tråden her, og jeg er overvejende enig, at uanset hvilken virksomhed, som opererer i Danmark, så skal de danske regler og love overholdes 100 %.
Jeg har ved flere lejligheder anvendt Google Street View og er blevet meget overrasket over detaljerne her. Man kan således se alt fra husnr. på ejendomme et pænt stykke inde på grunden, og iøvrigt også andre effekter på forskellige ejendomme.
Det kan udmærket gå hen og blive et rigitgt "indbrudskatalog", hvor de der tænker sådan, kan sidde hjemme i ro og mag og udpege sig passende ejendomme til et besøg. I realiteten samme problematik der var med ejendomsmæglernes salgsannoncer for år tilbage.
Det må være muligt at kunne forklare selv Google, at denne fremvisning ikke er korrekt efter danske forhold, og alle billeder af ejendomme og haver, effekter, mennesker m.v. må slettes. Det kan ikke være meningen, at den enkelte samfundsborger selv skal rette henvendelse til Google, der er trods alt Google, der har overtrådt lovgivningen.
Udvikling eller ikke udvikling så er dette et fejlskud, som jeg gerne ser tilrettet i overensstemmelse med lovgivningen.
Det må jo i realieteten være muligt at lave denne form for billeder på samme måde som de såkaldte satelitfotos, hvor der ikke engang kommes så tæt på, som med Google Street View.
Med venlig hilsen