Hej Aminoer Nu er det vist blevet min tur til at bede om jeres hjælp: Vi har gennem længere tid snakket om at vores hjemmeside, www.ji.dk , trænger til et designmæssigt løft. Derfor søger vi den rette person eller virksomhed der kan hjælpe os med en ny og moderne hjemmeside som afspejler de produkter vi forhandler i dag og den seriøse og professionelle virksomhed som står bag. Vi har mere end 20 års erfaring med at designe, producere og forhandle trehjulede cykler og elscootere, som gennem det offentlige videreformidles til ældre og handicappede her i Danmark, og hjemmesiden skal først og fremmest fungere som udstillingsvindue for vores produkter – der skal altså ikke være salg fra hjemmesiden men kun præsentation. Dog skal der laves en introduktionsside for - og henvisning til – vores detailbutikker som står for privatsalg af både egenproduktion og alt i mindre hjælpemidler. Det drejer sig i første omgang om ca. 50-60 produkter fordelt på grupperne børne/juniorcykler, voksencykler, elscootere og tilbehør. Hvert produkt skal have en række detailbilleder tilknyttet og det er et krav at der kan tilknyttes et pdf-dokument med produktoplysninger på samtlige produktsider. Alle dokumenter og billed/tekst-materiale som ønskes anvendt på hjemmesiden er ved at blive lavet, men vi mangler altså den rette virksomhed til at stå for den grafiske fremstilling. Der vil løbende skulle tilføjes nye produkter og det er derfor nødvendigt at hjemmesiden har et fleksibelt og lettilgængeligt cms-system, så vi med tiden selv kan tilføje og redigere i produkterne som vises på hjemmesiden. Ydermere ser vi gerne at der opstilles en bestillingsformular så folk kan bestille brochurer hos os samt en kontaktformular så man ikke nødvendigvis skal til at åbne eget mail-program for at kontakte os. Af mindre, men stadigvæk vigtige, detaljer er naturligvis ting som at siden skal fungere i så mange forskellige browsere og skærmstørrelser som muligt og at vi ikke kommer til at mærke de store ændringer i vores søgemaskineplaceringer på google (hvor vi i øvrigt ligger ganske godt, til trods for minimal indsats indenfor SEO) osv. osv...men alt dette går jeg ud fra er en selvfølge hvis man tilbyder sig som seriøs webdesigner i dag..? Så kort sagt: Indhold skal et godt stykke hen af vejen være det samme som på den gamle www.ji.dk men det skal fremvises på en ny, moderne og professionelt udseende hjemmeside som hurtigt og elegant fremviser vores virksomhed og vores produkter :-) Eftersom vi ikke har hverken tid eller tålmodighed til det, søger jeg altså ikke en eller anden hurtig løsning hvor vi selv skal sidde og redigere farver og knapper og sætte baggrundsbilleder ind osv... Det blev til en lang smøre, men det er nu engang rarest at opgaven er defineret fra starten af for ikke at spilde både min og jeres tid Så kan du hjælpe os – eller kan du anbefale en virksomhed som du tror kan hjælpe - så skriv endelig! Gerne her i tråden, så det også kan hjælpe andre eller direkte til mig - naturligvis med referencer på tidligere udført arbejde.
Mvh. Esben Pedersen www.ji.dk - "Jørn Iversen Rødekro ApS" |
Hej Esben
Du har fået en PB - med en rigtig god virksomhed som du helt sikkert ville være glad for.
Med venlig Hilsen
Arlo