Jeg er en ung mand (24) der igennem et par år har rodet lidt med ideen om at starte noget for mig selv, og er nu nået dertil at jeg er færdig med uddannelse og har samlet erfaring nok til at jeg føler mig klædt på.
Det er services til hobby/fritids landbrug jeg vil satse på, har fået flere tilkendegivelser fra folk der vil bruge mig. Har lavet beregninger der viser at jeg bare med de tilkendegivelser jeg allerede nu har, sagtens kan købe de maskiner der skal til i opstarten. Det skal måske lige nævnes at jeg ikke skal starte op fuldtids, men hvem ved hvad det kan ende med...... har en tro på der mangler en aktør på det marked der leverer et godt stykke arbejde og en god kvalitet hver gang, og det er blandt andet noget af årsagen til at starte selv, føler ikke at jeg har kunnet få lov til at levere et ordentligt stykke arbejde i de firmaer jeg har været ansat, som har beskæftiget sig med noget lignende....
Jeg har en bekendt jeg kan arbejde for/hos når jeg ikke har noget i mit eget firma, og han er indforstået med at give mig den frihed der skal til for at passe mit eget.
Hvad mener i herinde... skal jeg tage springet nu???
Tag springet, du lyder til at have overvejet det længe og have gejsten til at knokle røven ud af bukserne, for at sige det på den pæne måde.
jeg kan ikke se hvad grunden til IKKE at gøre det skulle være?
Hvorfor er det du ikke helt er sikker på at springe ud i det, du har jo undersøgt markedet og det viser sig at der er brug for dig, du har mulighed for kapital til maskiner og du har endda mulighed for at falde tilbage på noget med uddannelse og job hvis det skulle glippe.
Det kræver altid et "spring" at hoppe ud som slevstændig .. og som du sikkert allerede har bemærket er langt de fleste af os rigtige glade for at have taget springet !
Det virker som om du har fod på det du gerne vil igang med .... og rammerne (at du kan få timer ved siden af ) bliver nok ikke bedre .....
Nu kan jeg selvfølgelig ikke vurdere det i din konkrete situation, men jeg har erfaringer på både første og anden hånd, der siger, at man ikke skal hænge sin hat på "tilkendegivelser" - folk har det med at trække i land, når mulvarpeskindet skal op af baglommen.
Så et råd herfra ville være at sikre, at der er en reel substans i de tilkendegivelser du har, da de er rygraden i din plan for start af virksomheden.
Jeg vil i første omgang satse på et par enkelte ting og så tage den derfra...
Helt konkret vil jeg tilbyde mig med miniwrapning, småballepresning, vending/rivning af græs /hø samt slåning af græs, har fornemmelsen af at der er flere der gerne vil tilbyde sig med dette, men ret hurtigt får storhedsvanvid, og derfor stirrer sig blind på løsninger der simpelthen er for dyre for fritids/deltidslandbrugere, desuden er det sjældent at finde en der virkelig brænder for at levere et ordentligt stykke arbejde og kvalitet... det er til gengæld min kæphest, og derfor tror jeg også på at jeg sagtens kan få fodfæste på dette marked.
Har desuden overvejet at tage naturpleje opgaver med på programmet, men dette er stadig på tegnebrættet...
Nu kan jeg selvfølgelig ikke vurdere det i din konkrete situation, men jeg har erfaringer på både første og anden hånd, der siger, at man ikke skal hænge sin hat på "tilkendegivelser" - folk har det med at trække i land, når mulvarpeskindet skal op af baglommen.
Så et råd herfra ville være at sikre, at der er en reel substans i de tilkendegivelser du har, da de er rygraden i din plan for start af virksomheden.
Kan kun give lundsfryd ret - det har jeg også selv oplevet. Men når det er sagt, så er det bare med at komme igang hvis du brænder for det, og ser et marked for dine ydelser. Du har måske den fordel, i forhold til mange andre, at du sikkert ikke har et kæmpe privatbudget (gætter jeg - du skriver at du lige er færdig med udddannelsen) og kan derfor overleve de første 3-6 måneder hvor du måske kommer til at bruge meget tid på at finde kunder, og knap så meget tid som du kan fakturere kunder for.
Det lyder som en god deal du har fået med din bekendte. Bedre start på en iværksætter tilværelse kan man næsten ikke få...
Held og lykke - og lad os vide om du tager springet! Der er meget sparring at hente her på Amino - også efter opstarten