Kære Aminoer. Vi havde lige før jul glæden af, at kunne lancere Sitemagic CMS, som er et gratis Content Management System. Systemet er nemt at installere og administrere, og mens der har været fokus på brugervenlighed, så er Sitemagic CMS udviklet som en platform, der skal gøre det nemt og spændende, at udvikle egen funktionalitet (udvidelser/extensions) og egne design-skabeloner (templates). Vi begiver os nu ind i 2. runde af vores strategi, hvor vi ønsker at etablere samarbejde med 4 faggrupper. Da vi ønsker at fokusere på videreudvikling af kerne-funktionaliteten i Sitemagic CMS, har vi ikke mulighed for at tage ret mange opgaver ind for kunder. Vi ønsker derfor at have faste kontakter til ovenstående faggrupper, som er villige til at tage sig af kunde-specifik udvikling. Partnere som vi indgår samarbejde med, vil blive vist på en partner-side på vores hjemmeside, http://sitemagic.dk. Webdesignere/grafikere vil ligeledes blive promoveret i vores sektion med design-skabeloner, udviklere vil blive promoveret i vores sektion med udvidelser, SEO-partnere vil blive promoveret i vores artikel om SEO, og hosting-selskaber vil blive promoveret på en side omhandlende hosting, som ikke eksisterer endnu. Webdesignere / grafikere Vi søger dygtige grafikere og webdesignere, som er i stand til at levere flotte design-skabeloner til kunderne. Har man lyst til at byde ind på opgaven, er det en god ide først at læse dokumentationen omhandlende fremstilling af design-skabeloner. Vi forventer naturligvis at man er i stand til at levere løsninger af en god kvalitet, så referencer er en fordel. Udviklere Vi søger udviklere til at tage sig af kunde-specifik udvikling, hvilket typisk dækker udvikling af udvidelser (extensions). Her er det også en god ide først at læse dokumentationen omhandlende fremstilling af udvidelser. SEO-eksperter I Sitemagic teamet har vi grundlæggende kendskab til SEO. Vi ser dog gerne at vores kunder kan blive hjulpet helt til tops i Google, og der får vi brug for de rigtige eksperter, til at bistå kunderne med udvikling af effektive SEO-strategier. Læs gerne vores SEO artikel for at se hvilke tiltag vi har gjort, for at gøre Sitemagic CMS søgemaskine-venligt. En fremtidig partner skal gerne kunne fremvise referencer på tidligere SEO opgaver, eller på anden måde vise sit værd inden for området. Vi modtager gerne en beskrivelse af de teknikker I bruger, så vi på baggrund heraf, kan udvælge de bedste partnere. Hosting-selskaber Vi ønsker at etablere samarbejde med udbydere af hosting, som er i stand til at levere webhoteller præ-installeret med Sitemagic CMS. For at blive partner på dette område, beder vi om et eksempel på en Sitemagic CMS installation, der kører fra en af Jeres servere (med adgang til administrationssektionen så vi kan teste det). Tilsvarende kræves redundant strømforsyning og redundant internetforbindelse (mindst 100 Mbit). Tidshorisont Selv om vi gerne ser partner-programmet aktivt snarest muligt, er vi naturligvis klar over, at det tager tid for et nyt system, at blive adopteret af brugere/kunder og teknikkere. Vi ser derfor denne post som et indledende trin, der skal resultere i et fuldt kvalificeret partnerprogram inden slutningen af 2010. Skulle vi være så heldige at få etableret samarbejdsaftaler tidligt i forløbet, så er dette naturligvis blot fantastisk. Det er primært samarbejde med udviklere, vi forventer kan tage længere tid at etablere, da disse har mest teori at sætte sig ind i. Til Jer (udviklerne) kan jeg fortælle, at vi planlægger undervisning i udvikling op mod Sitemagic CMS, engang i det nye år. Vær så god at byde ind, vi ser frem til forhåbentligt mange henvendelser. Med venlig hilsen |
Hej Jimmy
Angående SEO kender vi principperne og klarer opgaven rimeligt, men hverken John eller mig selv vil påstå at vi er experter inden for dette felt.
Derimod kan vi tilbyde design, samt udvikling af templates til brug for den almindelige brugerer. Design er noget vi klarer godt.
Vi har allerede et team der udvikler til Joomla or Drupal, samt har arbejdet med Paymant gateways, vi mener at angående programmering der er vi med. Og har i brug for læbend eudvikling kan vi godt lave en aftale om løbende udvikling.
Hosting samt web master kan vi, hvis vi my bruge dedikerede server i udlandet, i øjeblikket har vi vores egen stående i Tyskland.
John har 33 års baggrund inden for udvikling, C, C++,C#, Java og PHP.
Generalt arbejder vi som freelance til 150.- DKK i timer, men er åben for en dialog omkirng et samarbejde, hvor i får en fast programmør til at arbejde på jeres projekter til en fornuftig penge.
Hilsen Michael