For år tilbage fik jeg en anerkendt arbejdsskade i mit job i sundhedsvæsnet. Skaden udløste en mindre erstatning men ingen tabt erhvervsevne trods speciallægers udtalelser om at jeg ikke længere kunne varetage mit job og kun bør arbejde deltids. Nu 2 år efter endt uddanneles har jeg bygget min egen lille klinik op. Den er endelig begyndt at give overskud og jeg har glædet mig til at få løn fra jan 2010. Til nu har vi levet af en opsparring. Uddannelse og etablering er finansieret med et lille banklån. Nu må jeg til min store ....sorg, er vist det rigtige ord.....erkende at jeg pga skaden, ikke klarer at varetage det job jeg har skabt til mig selv. Jeg må til at tage stilling til om jeg vil forsøge at sælge eller simpelthen bare lukke:-( Men jeg begynder at få fornemmelsen af at jeg har stillet mig selv dårligst muligt ved i sin tid at finansiere min egen revalidering i stedet for at lade det off. tage sig af mig. Er det rigtig forstået at jeg hverken har ret til dagpenge eller sygedagpenge idet jeg ikke til nu har præsteret et overskud eller har hævet løn??? Tak fordi du læste mit indlæg :-)
|
Åh nej, hvor er det bare sindsygt ærgeligt for dig...
Navnlig set i lyset af at du har lavet dit eget "skånejob" - og så ikke kan holde til det alligevel.
Jeg tror ikke du skal regne med at kunne sælge din klinik. Det er sagt meget ligeud.
Groft set, så skal du tænke på hvor meget klinikken egentlig er værd - uden dig. Ligger den et eftertragtet sted? Har den et unikt koncept? Har den en god fast kundegruppe? m.m. Men igen, så kommer det jo også an på hvad det er for en slags klinik. Der er generelt større sandsynlighed for at kunne få solgt en veletableret ældre tandlæge-klinik med en fast kundegruppe, end en lille nystartet negleklinik.
Omkring det med dagpenge / sygedagpenge, så kommer det an på din a-kasse - hvis du altså er medlem af sådan en.
Du kan dog godt være berettiget til sygedagpenge fra det offentlige. Men det kræver ihvertfald at du ikke har nogen indtægt fra din virksomhed (meget firkantet set, så skal du være så syg at virksomheden står stille).
Men der er også nogle gråzoner som du måske kan være heldig at bevæge dig i, i dit tilfælde. Men det kommer meget an på den kommune du bor i - og den sagsbehandler du får. Det kan være at de kan se en fornuftig matematik i at forsøge at hjælpe dig videre med f.eks. halv dagpenge-tilskud hvis du kan holde til at arbejde i din klinik på halv tid, og så simpelthen modregne dagpengene med det antal timer du har kunne arbejde. I nogle tilfælde kan kommunen spare en hel del penge på sådan en løsning, set i forhold til at skulle have dig på fuld sygedagpenge, arbejdsprøvning, rehabilitering eller i værste fald førtids- eller invalidepension.
Så selvom det ikke er en sjov situation du står i, så kan det altså godt være at det ikke ser helt sort ud.
---
Nå ja, lige en tilføjelse: En kommentar til din overskrift:
Du har ikke stillet dig dårligst muligt - det kunne måske have været endnu værre hvis du ikke havde gjort forsøget.
Du har tværtimod gjort et forsøg på at komme videre og det i sig selv er sgu noget man får respekt for.
Der er mange i en situation som din, som ikke har haft det mentale (og eventuelt økonomiske) overskud til at forsøge at komme videre selv.
Så uanset hvordan dette ender ud i den sidste ende, så kan du da altid sige at du gjorde et forsøg. Så sidder du ikke som 75 årig og stadig spekulerer på hvordan dit liv måske havde været hvid du havde givet det et forsøg dengang.
/Jesper