I den sidste halvanden uges tid er min kontaktformular blevet spammet et par gange dagligt med volapyk. De forskellige felter bliver udfyldt med linktekst og links til domæner der ikke eksisterer (jkahfhawr.com og den slags). Emailadressen er også volapyk med et ikke-eksisterende .com domæne. Jeg kunne forstå hvis en spambot eller en evnesvag knold kunne få den opfattelse at en forespørgselsformular kunne resultere i et kommentarindlæg og ville prøve at promovere sin blog eller blå piller, men denne slags volapykspam virker fuldstændig formålsløst. Er der nogen her der ved hvad der er formålet med denne type spam? |
Der kan være flere formål - og årsager.
En af de mest almindelige formål er at teste systemer. Der tages måske udgangspunkt i en database med millioner af sites der kan spammes, som der så i første omgang postes ren volapyk til - både for enkelt at kunne spore det og for ikke at efterlade så mange fodaftryk, der kan spores tilbage til spammeren. Bagefter kan systemet så tjekke hvilke steder der ryger igennem, og hvor det afvises. Resultatet er så en "ren" database, som spammerne så kan gå i gang med at bruge mere målrettet.
Af andre årsager er den mest almindelige, at en masse af disse spammere er amatører, der kludrer helt vildt i det :)