Ja, det vil være spam.
Som udgangspunkt falder det for følgende paragraf i markedsføringsloven :
§ 6.
En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af
elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik
på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds-
og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om
det.
Og du ønsker jo at afsætte en ydelse til den du henvender dig til, så det vil være en klar overtrædelse af markedsføringsloven.
Der er lige en lile krølle på dette, og det er at du gerne må skrive uopfordret mail til KUNDER (folk der har købt), så længe det er tilsvarende varer. I dit tilfælde hvis det er virksomheder der har købt anden form for reklame fra jer må I gerne henvende jer til dem pr. mail-.for at sælge web reklame. I ville dog være på kanten hvis det var eksempelvis brochurer I ville sælge til dem. Der skal desuden være en nem tilkendegivet måde at slippe for disse mails.
Jeg valgte med vilje at undlade denne krølle da jeg med 99,9998% sikkerhed var sikker på at det ikke var tilfældet.
Din krølle falder forøvrigt til jorden hvis ikke kunden har haft mulighed for at frabede sig sådanne henvendelser ved afgivelse af en e-mailadresse til spørgeren, jævnfør §6 stk 2 der lyder således:
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget
dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en
tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller
tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog,
at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i
forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved
efterfølgende henvendelser.
Så det er derfor jeg undlod at nævne det i mit oprindelige indlæg da der ikke er ret mange der har givet folk muligheden for at takke nej til sådanne henvendelser ved oprettelse som kunde.