Jeg har de seneste måneder gået på skole. På Erhvervsakademiet i Århus på linien Innovation og Iværksætteri. Men det har ikke vist sig fra sin bedste side, da skolen er stærkt præget af direkte ordre på hvordan iværksætteri bliver gjort - hvilket jeg er stærkt modstander af, da jeg synes iværksætteri handler hovedsageligt om passion og målrettet arbejde - hvor der ikke er en facit liste til hvordan du skal gøre det, men hvor din forretning er baseret på basale mavefornemmelse.
Så jeg er rent faktisk stoppet i Århus og flyttet til København - og vil nu se om ikke kan finde et andet sted, her I København, som er dygtige til iværksætteri og har en uddannelse derefter. Få noget teori på de iværksætter tanker jeg har haft de seneste 10 år af min liv.
Nogen der kender, gode skoler, iværksætterhuse eller noget i den dur!?
Tak for hjælpen gutter, og god vind!
www.leatherstudio.dk - Private label læder produktion Få lavet dine egne læder artikler, med dit firma's logo.
Dus skal da på Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE). Det er en paraplyorganisation,
der arbejder for at skabe synergi mellem de mange initiativer på CBS,
der har med entrepreneurship og innovation at gøre.Håber du kan bruge indlægget.
Hmm... med min erfaring fristes jeg til meget kort at svare "I det virkelige liv...." til dit spørgsmål.
Jeg syntes de "uddannelser" der har været med fokus på iværksætteri ikke har haft den store success. Nærmest tværtimod.
Men hvis jeg skal kigge tilbage på hvad jeg selv har været igennem, så ville jeg måske have haft glæde af at have læst noget om basalt regnskab og de basale ting omkring told / eksport og det at have ansatte. For jeg vil sige at det som jeg har brugt mest krudt på har helt klart været at lære og forstå disse ting. Jeg har ikke gået på handelsskolen eller lignende. Jeg har en HTX med speciale med engelsk og digitalelektronik som min eneste skolemæssige uddannelse - resten er lært i det virkelige liv. Og sådan noget som at lære de helt fundamentale ting omkring regnskab m.m. er noget som jeg har måtte lære fra bunden af da jeg startede min første virksomhed. Og jeg kan huske hvor meget tid jeg brugte på det og hvor meget bøvl jeg havde med det - ikke mindst de fejl som jeg ubevidst havde lavet pga. manglende viden hvilket Told & Skat (som de hed dengang) gav mig et gok i nøden for.
Jeg vil vove den meget skarpe påstand at iværksætteri er en livsstil. Iværksætteri tiltaler mange forskellige typer mennesker men primært tre typer:
- Dem som mener at ville kunne tjene kassen ved at være selvstændig / iværksætter. Det er også dem som har den største fiasko-rate. - Dem som fået en rigtig god idé og vil realisere den. - Dem som spiller spillet for spillets skyld, ikke for at vinde. Det er dem som drages af livsstilen som iværksætter, det at være sin egen herre, den anderledes dagligdag, opturene og udfordringerne i forbindelse med nedturene.
Sjovt nok er min egen oplevelse at dem som tilhører punkt 1, dem som har pengefokus, der for en stor dels vedkommende har en baggrund fra handelsskolen. Hvad der end foregår på handelsskolen som ender ud i dette har jeg dog ingen idé om.
Men tilbage til det basale i dit spørgsmål: Jeg ved ikke hvad der vil være fornuftigt at studere hvis du vil ud og være iværksætter. Men hvis du ved hvilken branche du vil operere inden for, så vil det nok være en god idé at have noget basal viden omkring branchen. Hvis du f.eks. vil åbne et catering-firma, så vil det måske ikke være helt dårligt at have en eller anden form for uddannelse inden for fødevare/restaurationsbranchen. Derved har du nogenlunde sådan noget som ikke blot madlavningen, men alt "logistikken" omkring det på plads så som indkøb, rutiner og lovgivning omkring fødevarer - og så kan det eventuelt også være at du undervejs i uddannelsen finder ud af at sådan noget som at starte et catering-firma absolut ikke er noget du vil, nu hvor du har fået en indsigt i branchen. Nogle gange ser græsset grønnere ud når man står over på den anden side af hegnet .