Føler du altid, at du løber om kap med dig selv i alle livets forhold? Så er der stor risiko for, at du lider af hyperstress.
Det moderne karrieremenneskes fjende nummer ét er hyperstress. En ny og farlig stresstype, der i bedste fald viser sig som almindelige stresssymptomer som manglende livsglæde, træthed og manglende koncentrationsevne, men som i værste fald kan føre til sygdom og død.
Sådan lyder advarslen fra lektor Einar B. Baldursson, Center for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet.
Du ved, at du er ramt af hyperstress, når dit liv er blevet til en anstrengelse. Når du altid skal performe inden for alle livets områder, både på jobbet, i familien og i fritiden, siger lektoren, der behandler stressramte.
De oplever hektiskhed, rastløshed, pres, og at kravet om at performe er i alle dele af livet, siger han.
Grænser nedsmelter
Netop det, at følelsen af pres gennemsyrer samtlige livssfærer, er det, der kendetegner hyperstress fra almindelig stress. Den almindelige stress er nemlig et levn fra industrisamfundet. Dengang var arbejdslivet anderledes skarpt adskilt fra fritids- og familieliv. Når man havde fri, havde man fri. Men i dag er hverdagslivet en sammensmeltning af det hele. Ikke mindst, fordi teknologien gør det muligt at arbejde hjemme, hvad virkelig mange vælger at gøre.
Før i tiden var der grænser for, hvor mange problemer der kunne spille fra et område af livet over i et andet. Hyperstress er opstået, fordi opdelingen mellem de tre sfærer er gået i opløsning. Det betyder også, at problemerne inden for de forskellige områder forstærker hinanden. Jaget opleves overalt. Du er altid på, og der er intet sted i dit liv, hvor du kan lukke af, forklarer Einar B. Baldursson.
Stress fra industrien
Begrebet stress opstod ifølge lektoren i begyndelsen af 60erne, og handlede om fysisk nedslidning, mangel på udviklingsmuligheder og indflydelse. Kuren var ifølge de sagkyndige dengang – ud over fysisk aflastning – at medarbejderne skulle have mere ansvar og indflydelse. Det har en stor del af det arbejdende folk i dag så fået. Men ironisk nok har lige præcis det ført til hyperstress.
I dag kan du ikke gå til din leder og forvente, at han eller hun tager ansvar for en opgave. Det ansvar har du som regel selv, ligesom du i meget høj grad selv har ansvaret for at udvikle og vedligeholde dine kompetencer, siger Einar B. Baldursson.
Skader virksomheder
Hyperstressen er med dens intense, konstante belastning ikke kun skadelig for de ansattes krop og sjæl, men også for virksomhederne. Ikke kun fordi nogle medarbejdere bliver syge, men fordi en del af virksomhedens videnskapital går tabt. For når alting hele tiden skal gå hurtigere og hurtigere, er der ikke tid til refleksion og opsamling på projekter. Men det skal der være tid til, for det er her, en stor del af en virksomheds viden etableres.
Man har simpelthen ikke råd til at lade være. I stedet for at haste videre til det næste projekt, skal man skabe et arbejdsmiljø, hvor man samler op og bliver fælles om resultaterne, siger Einar B. Baldursson.
Hjernefitness mod hyperstress
Du kan selv gøre meget, hvis du føler dig ramt af hyperstress. Vigtigst af alt er det, at du stimulerer din hjerne på en måde, som er markant anderledes, end den måde hvorpå du bruger den på dit arbejde. Lige som det gælder for muskler kan manglende relevant træning eller overudnyttelse nemlig være fatal.
Hyperstress er ikke en uundgåelig skæbne. Men det er noget, man bevidst skal tage hånd om. Det vil skabe betydelige fordele for virksomheden, de ansatte og samfundet, siger Einar B. Baldursson.
Brug hovedet
Tag dig tid til at have en fritidsinteresse, som adskiller sig fra dit arbejde. Også selv om du synes, at du ikke har tid. Har du et kreativt job, kan det være godt for eksempel at sysle med soduko-opgaver i fritiden. Soduko hjælper ikke, hvis dit job allerede er fyldt med logiske opgaver. Dyrk i stedet kunst og kultur for at få kreative input.
Brug kroppen
Fysisk aktivitet, der omfatter koordineret anvendelse af forskellige muskelgrupper, er god træning for hjernen. Prøv for eksempel med dans og svømning. De former for aktivitet er langt mere stimulerende for hjernen end gængs fitness, fordi man bruger flere muskelgrupper i kroppen.
Stop op på jobbet
Som virksomhed er det afgørende at skabe et arbejdsmiljø, som giver tid til refleksion, opsamling og status. Det betaler sig, fordi det sikrer virksomhedens videnskapital - også selv om konkurrencen på markedet opfordrer til hele tiden at kaste sig over nye opgaver, endnu før de igangværende er afsluttede. Forskning viser, at op imod 40 procent af udbyttet af videnshandlinger etableres i forbindelse med opsamling og status.
Kilde ErhvervsBladet.dk
Bliv gratis medlem
Opret bruger