Hejsa,
Jeg er klar over at dette indlæg er gammelt - dog må jeg alligevel skrive mit syn på det..
Jeg har selv - hele 3 gange - haft Vækthuset "med", hvor jeg har fået tilbudt hjælp, sparring, rådgivning, ja sågar advokathjælp - og ganske gratis! Men men... Det har desværre vist sig - samtlige gange - at de ikke kan 'levere varen' som du så fint formullerer det... Desværre...
Jeg synes de har været helt utroligt gode til, at motivere og sige "tro på dig selv, vær ikke bekymret, det skal nok gå, bare ha' is i maven" og endnu vigtiere; "vi hjælper og bakker dig op", "vi er her for at hjælpe sådan nogle som dig" og "stol på os, vi er professionelle", men når der skulle gøres noget (andet end at snakke og holde møder) så var der alligevel ikke rigtig noget hjælp at hente.
Dette er min erfaring i punkter:
1. Jeg blev rådet til at droppe min revisor (fair nok, han var ikke særligt god, lavede fejl og alt for dyr), men dén hjælp de så lovede blev ikke rigtig til noget (andet end snak og møder).
2. Med en god motiverings-snak med en kvinde, fik jeg lovet kurser, sparring med både hende og hendes kontakter indenfor branchen, og en masse "det kan jeg hjælpe med" og "det skal du ikke tænke på, VI finder på noget sammen" og "Bare spørg mig" og "jeg skal nok sørge for"... Igen luft, desværre. Det eneste hun gjorde var, at sende mig en AIDA fil, hvorefter hun omformulerede et par sætninger som hjælp til det skrivearbejde jeg havde lavet. Jeg var også med på et 'kursus', med henblik på at netværke med folk indenfor branchen, sagde hun - hun havde dog bare ikke oplyst mig om, at selve kurset/foredrags-dagen omhandlede noget heelt andet, så det holdt jeg butikken lukket en halv dag for at være med til - og nej, ingen netværking - men dog gode croissanter og kaffe... Hmm...
Og sidst og værst på 3. det er hvor jeg står lige nu:
3. Ved slutningen (ja, jeg har nu lukket) fik jeg et møde med 1 fra Væksthuset (en mand fra deres Early Warning afdeling) + en advokat. Jeg blev rådet til at lade mig gå konkurs og vi talte frem og tilbage ang. hvad jeg ellers også havde af muligheder, idét jeg ikke syntes konkurs var det fede valgt... Det blev lagt ud som om, at jeg havde deres hjælp og kompetancer til at støtte op om hvad jeg end valgte - "vi skal nok hjælpe" og "uanset hvad, så er vi her jo og vi er professionelle"... Hmmm, jeg valgte til sidst 'konkurs' udgaven, som de talte sååå meget for skulle være det bedste valg for mig... Dog havde de ikke lige fået oplyst mig om, at det koster 30.750,- at gå konkurs, så da jeg havde betalt de aller sidste penge på kontoen til div. kreditorer, så ringede jeg og sagde "OK, så er det nu" og fik svar tilbage "Har du ikke pengene til konkurs kan vi ikke længere hjælpe dig. Vi ser sagen som værende afsluttet og henviser til Retshjælpen" (som IKKE hjælper erhvervsdrivende!)
Så på trods af, at de hele tiden giver udtryk for at de hjælper og har kompetancerne til det, så kan du altså ikke regne med dem når det virkelig gælder... De kunne lige så godt ha' skrevet "Ingen penge? Så kan du sejle din egen sø..."
Jo, Væksthuset har nogle fantastiske muligheder for, at finde blanketter, hvis du ikke har dem - eller hvis du har brug for en snak med en person (som får løn for et møde med dig) men ellers derudover kan være fuldstændigt uengageret og/eller rådgive i øst og vest, uden konsekvens for dem, hvis du ikke har fattet alt det der står imellem linjerne...
Ja, dette er desværre min(e) erfaring(er) med Væksthuset (Jeg er ingen erfaring med Ivækst, som altså er noget andet end Væksthuset, vil jeg lige pointere!)... Jeg håber viiirkelig at jeg er én af de få, for ellers kan det da slet ikke retfærdiggøres, at der nu findes dette Væksthus frem for Iværksætterydelsen...