Symptomer som at have ondt i maven, hovedpine og være anspændt er signaler fra kroppen om, at der er noget galt. Derfor skal chefen reagere, også når stress rammer ham selv. Måske er der projekter, der skal afsluttes og møder, der skal holdes, men det er ikke så vigtigt, hvis hjertet banker, trætheden melder sig og humøret er i bund. Det viser reaktionerne på sidste uges »Ugens Dilemma«, på Business.dk, hvor den ledelsesmæssige udfordring handlede om en leder, der har fået konstateret stress af sin læge. 220 deltog i en læserafstemning, hvor de kunne forholde sig til en virksomhed, der har haft en fyringsrunde uden at gøre arbejdsopgaverne færre for de blivende medarbejdere til trods for at chefen flere gange fortæller om problemet til direktionen. Selv om chefen flere gange har forklaret problemet til direktionen, lytter de ikke. Problemet er, at chefen i en længere periode har følt sig ekstra presset i jobbet. 48 procent af læserne forslog, at løsningen var at gå til sin chef og bede om at få en løsning til, hvordan chefen skal håndtere sin stress. Men 26 procent ville følge lægens råd og sygemelde sig på ubestemt tid. En løsning, flere af læserne kommenterede. Blandt andet mener læseren, Bodil Damkjær, at der ikke er tvivl om, at chefen skal melde sig syg. »Der er ingen, der takker chefen, hvis han eller hun for alvor bliver syg og mister arbejdsevne. Det der har været vigtigt og som har hjulpet dem er at de har fået hjælp fra en kvalificeret rådgiver, der har hjulpet dem med at forstå hvad de kan gøre for at forebygge at de får stress igen,« siger hun. Kun en lille del - ti procent - ville trodse lægens råd og fortsætte med at gå på arbejde fordi de føler, at de skal være til stede på jobbet og bakke op om medarbejderne. Arbejdsmiljøkonsulent i Ledernes Hovedorganisation, Signe Tønnesen Bergmann, mener da også, at lægens forslag om en sygemelding skal tages alvorligt. Hun anbefaler derfor, at lederen bør sygemelde sig på ubestemt tid. »Stress er ikke nogen sygdom, men længerevarende stress er helbredsnedbrydende og øger risikoen for alvorlige sygdomme som for eksempel depressioner og hjerte-kar-sygdomme,« siger hun. Hendes forslag er, at inden lederen sygemelder sig, så skal den nærmeste chef kontaktes. »Det er vigtigt at informere sin nærmeste chef om tingenes tilstand og aftale, hvordan der kan holdes løbende kontakt. Her kan lederen og chefen drøfte, hvornår og under hvilke betingelser lederen kan vende tilbage, herunder hvordan lederen og virksomheden i fællesskab kan få reduceret de stressbelastninger, der har ført til sygemeldingen. Denne kontakt er med til at sikre, at lederen har et job at vende tilbage til, hvor de stressudløsende belastninger er reduceret eller fjernet,« siger hun. Hun tilføjer, at stress ikke er en kronisk tilstand. For hvis belastningen bliver mindre, bliver symptomerne det også. Derfor vil de fleste personer også blive mere opmærksomme på stresssymptomerne, når man er kommet igennem »krisen«. »Det gør, at man ikke bliver så belastet en anden gang. Desuden må lederen finde ud af, hvad der skaber stressen, eventuelt i samarbejde med en kvalificeret rådgiver. Er det forhold på arbejdet eller forhold derhjemme? Ofte er det en kombination, og problemerne må løses, hvor de er opstået. Og lederen skal huske, at nogle gange er forholdene sådan, at løsningen på en alvorlig, langvarig stressbelastning er at søge væk – inden man risikerer at udvikle en alvorlig sygdom,« siger Signe Tønnesen Bergmann. |
Tror stress afhænger meget af personliged, hvilket også afgør hvordan det enten skal behandles eller bruges.