Jeg er ved at starte en virksomhed med produktion og salg af maskiner, og har en investor interesseret i at skyde et større beløb i denne. Projekteringen er at vi de næste år skal investere ca 10mill kr. i produkt- og initiel markedsudvikling, og på 7-10 års sigt forventer en virksomhed med 300-600mill kr. i omsætning og en EBITA på 5-10%. Det store spørgsmål med den første investor er hvordan man bedst finder frem til hvilken ejerandel de skal have for deres penge. Hvordan fastsætter man bedst værdien på en virksonhed der er så ny, at der ikke er et regnskab at forholde sig til, og når investeringsambitionerne gør, at der vil være en betydelig burnrate på midler markeds- og produktudvikling, og dette overstiger indtjeningen de første 2 år. Hvis en virksomhed giver et akkumuleret EBITA på ex 2. mill. kr. over de første fire år og EBITA i år fire er 1 mill. kr., hvad er den så værd i år 1 (første produkt er færdigdesignet, og første distributører udnævnt)? Sikkerhedsmarginerne og alle forbeholdene overfor om omsætningen nås eller ej, behøver vi ikke at diskutere, da det forhandles og man diskuterer forudsætningerne. Det jeg søger er mekanismerne til at udregne værdien. Der er naturligvis en tilbagediskonteringsmodel for virksomhedens værdi baseret på EBITA og hvad man betaler for en krones overskud. En investeringsrente på 10% giver virksomheden en værdi på 10 gange indtjeningen, men hvordan håndterer man eksempelvis en 20% årlig vækst? Hvilke andre faktorer skal tages med? Hvilken investeringsrente skal man pålægge de udgifter der tages før en investor kommer ind - det tidspunkt med den største risiko? Er der generelt gældende modeller til at beregne dette? MVH Jens
|
Hej Bronco
Der er mange modeller at beregne det med, men i sidste ende er det jo teori indtil der er en eller anden form for resultat at basere det på.
Baseret på transaktionens størrelse, ville jeg nok søge professionel hjælp, hvis du står med en virksomhed om 10 år, med EBITDA på 30-60 mio, gør det fandens til forskel om du har afgivet 25 eller 50 %. Du kan overveje at lave en kapitaludvidelse i flere step, for der er klart forskel på værdien nu og om 1 år, hvor du har proof of concept.