Hej TT.
Inden du bliver alt for overdynget med tilbud fra alle dem der alle mener de har den bedste løsning, er mit råd til dig at sætte dig rigtigt meget ind i det før du vælger hvor du vil ligge dine penge.
Der har været meget debat om open source (osCommerce / magento) og closed source (DanDomain, Scannet, EasyFlow osv), og den vil jeg for din skyld håbe ikke bryder ud igen, fordi det er basalt set et religionsspørgsmål. Der er fordele og ulemper ved begge typer, og for begges vedkommende kan de være gode i de rigtige hænder og dårlige i de forkerte hænder.
Det er en jungle, og derfor kan du potentielt spare en masse ved at dedikere en del tid på at undersøge dine muligheder. Stil krav, og spørg gerne om du er på vej i den rigtige retning.
Basalt set kommer det an på dine ambitioner og muligheder. Der er startomkostninger ved enhver webshop der skal køre, om det er hosted eller open source, fordi jeg har endnu ikke mødt en e-købmand der har kunnet leve af en shop med et "standard design" og opsætning.
Hvad er dit budget?
Har du overvejet at finde en investor til at hjælpe dig med likviditeten (Sikkerhedseksperten.dk / Kenneth - startede sin forretning med en investor - og det går hvist fint nok for ham nu)
Læs evt. min blogpost om e-købmandens evolutionsstige, det er langt fra den aktion-liste som du måske forventer, men det kan give dig et billede af hvad der bør være din fokus.
Jeg synes du skal gøre følgende:
1. Undersøg markedet, skriv alle potentielle løsninger op
2. Skriv dine krav til din shop - vurder hver enkelt løsning i forhold til dine krav
3. Vurder hvordan din shop løser følgende punkter - design - brugervenlighed (både for dig som administrator, og for dine kunder) - fleksibilitet - SEO (søgemaskine venlighed) - opbygning -
4. vurder løsninger i forhold til - Prisen for opsættelse (implementering) - Prisen for forbedringer - Driftsomkostninger - Marketing omkostninger for din branche
Og spørg endelig ind hvis du har yderligere spørgsmål til det du finder, eller hvis du kører fast.
Da det basalt set er en religiøst emne, kan det være svært at vurdere folks subjektive holdninger til de enkelte løsninger - du bliver nødt til at lave din egen, men lyt alligevel til andre folk, og kontakt gerne flere e-handels folk for at høre deres erfaringer.
God jagt!
-Karsten