Jeg kan huske at Lomax er gode til at ligge ting pakkerne. Jeg har modtaget alt muligt slik i alle afskygninger. Så skriver de "god sommer" eller "glædelig jul". Det er sku dejligt lige at få noget slik, på en kedelig arbejdsdag.
Jeg giver selv 2 kolde flasker vand når folk lejer en bil. Ofte får jeg at vide at det er da enlig god service, og andre bliver næsten hysterisk glade for 2 flasker kolde vand- en service som koster mig mellem 6-8,-
Min første tilbagevende kunde spurgte jeg om hvorfor han lejede en bil her igen- til det svarer han at det var simpelthen pga. den gode service han fik sidst samt fleksibiliteten i forhold til afhentning/aflevering af bilen.
Under min ansættelse hos LCD.dk, sendte vi et lamineret billede af alle medarbejdere, samt hvem vi var - og hvordan folk kunne kontakte os, med selve ordren.
Vi købte forskellige restpartier igennem nogle af vores leverandører, f.eks. brændbare CD'er mv. som var i relation til at det var elektronik vi sendte.
Responsen var stor - især det laminerede ark, kunderne følte at der var personlighed i købet, og det skabte virkelig gensalg.
Så mit bedste råd er - gør købet så personligt for kunden som muligt.
Skal det sendes med post, skal det som udgangspunkt være let (gram). Volumen må heller ikke være for stor. Brug ex de små Haribo slikposer.
Der findes tons vis af gimmics fra Fjernøsten. Måske har du en kontakt, der skal på Canton messen, som kan finde noget "lir" til dig, hvis du ikke selv kan købe det på nettet.
Gimmic´en må ikke være for billig. Lad alternativt være.
Vi har i en periode sendt en Samsø Samsø t-shirt med, når vi solgte et maleri til over 1000 kr. - naturligvis med vores logo diskret broderet i nakken. Det gav rigtig god respons fra kunderne, og det er helt sikkert noget, vi overvejer at gøre igen, hvis vi kan lave endnu en rabataftale med Samsø Samsø.
Derudover har vi en fordelsklub, som man kan tilmelde sig fra vores hjemmeside. Vi sender mail ud til fordelsklubben ca. en gang om måneden. Egentlig er det et nyhedsbrev, men vi gør noget ud af, at give de tilmeldte særlige fordele. F.eks. har vi netop fået nye street art malerier hjem. To dage før de blev offentliggjort i webshoppen, sendte vi en mail til fordelsklubben med link til en skjult side, hvor alle de nye malerier kunne ses.
Inden vi lancerede vores webshop, sendte vi faktura ud med traditionel post. Dengang sendte vi en lille Ritter Sport chokolade med i brevet. Vi fik ikke specifik feedback fra kunderne mht. til disse chokolader, men jeg tror da, det havde en positiv effekt.