Det har jeg også prøvet.. Det var heldigvis bare et par wordpress blogs der blev hacket den gang og jeg kunne genskabe det hele ved bare at lægge en standard index fil op igen.
Det behøves vel ikke at sige, at jeg også ændrede samtlige kodeord?.
opdater hurtigst muligt til allernyeste version af Wordpres... Din 'hacker' her er højest sandsynligt en scriptkiddie, der har fundet et exploit til din blog via f. eks milw0rm.com. Derefter skal du opdatere alle passwords.. Hvis jeg var dig ville jeg endda også rense min ftp totalt og lægge det hele op på ny...
Det kommer an på hvad det konkret er, som har gjort det muligt at hacke siden.
Du har ret i, at det ikke nødvendigvis er en god idé at køre backup'en på igen, da der er en potentiel risiko for at siden blot væltes igen.
Hvis sårbarheden er skabt af noget i operativsystemet eller webserver-applikationen som drives af udbydere, så skal du lige afvente hvad udbyderen gør, før du ruller backup'en på igen. Hvis sårbarheden skyldes en applikation (f.eks. blog, webshop) som du har installeret på webserveren, så skal du først og fremmest have fundet ud af at få lappet det sikkerhedshul, så det ikke sker igen.
I begge tilfælde bør du lige konsultere udbyderen omkring problemet. Hvis det er udbyderen som har bolden, så skal du vide hvornår du kan rulle din backup på igen (og om der er noget du skal være opmærksom i forbindelse med dette). Hvis det er fordi det er skabt af en applikation som du har installeret, så bør du informere udbyderen om problemet. Med stor sandsynlighed ligger din side på en fælles server og din hackede side udgør en potentiel sikkerhedsmæssig risiko for de andre som du deler serverplads med. Det kan også være at din udbyder har et godt tip til dig omkring problemet.
Jeg vil lige bidrage til tråden her og oplyse at information om problemet samt løbende status kan findes på http://www.status.surftown.dk - og jeg forventer at din blog er i luften igen senere på dagen...