> Men er det pengene værd??
Er markedsføring i det hele taget pengene værd? Næhh, ikke alt sammen i hvert fald. En stor del af spild af penge. Men lidt - eller meget, af det ER pengene værd og det afgørende er, at det samlet set skaber øget omsætning og overskud i forretningen. Og det GØR god markedsføring! Også god markedsføring i søgemaskiner - herunder SEO.
> Og hvordan finder man de virksomheder, der kunne være pengene værd?
Jeg er helt enig med Thomas - referencer er det bedste. Det kan så både være virksomheder man kontakter - eller nogle der har udtalt sig steder, hvor du er sikker på det er dem. Det vigtigste er, at det er troværdige referencer.
> Er der nogle, der giver garantier af nogen art?
Ja da! Jeg giver garantier på alt hvad jeg laver. Hvis jeg lover at arbejde X timer for dig så gør jeg det! Hvis jeg lover at udføre X opgave gør jeg det. Hvis jeg lover at analysere noget eller skrive noget andet, så leverer jeg det der er aftalt - til tiden.
Det er ikke så meget anderledes end en god mekaniker. Hvis du beder ham om at skifte et punkteret dæk på din bil, så foreventer du naturligvis at få det dæk og den service du betaler for. Det garanterer jeg dig at du får hos mig. Men jeg kan ikke garantere dig, at du ikke punkiterer igen 200 meter nede ad gaden - uanset om det så skyldes at du er et fjols der kører op on ned ad kanstenen - eller om der er en der har smidt et glasskår.
Med nogle kunder og projekter giver vi også garantier på trafikleverancen - eller de konverteringer der følger (typisk salg eller downloads). Så afregner du for resultaterne frem for arbejdet. Det svarer til, hvis du kunne lokke mekanikeren til at modtage 10 øre pr. kilometer du kan køre på de nye dæk han har sat på. Den får du nok ikke mange mekanikere med på - men vi (og andre i branchen) gør det faktisk ind imellem når de rette forhold er til stede.
Kort sagt - der findes mange måder at afregne på i markedet, hver med sine begrænsinger, fordele og ulæmper. Det er naturligvis ikke alle afregningsformer som alle tilbyder - og det er da heller ikke alle jeg vil anbefale.
Den afregningsform jeg vil advare mest imod er afregning pr. ranking. Den korte historie er: Historien har vist, at den slags aftaler alt for ofte ender i sure kunder eller leverandører - eller begge dele. Og det er ingen tjent med.