Her kommer en lille tanke som du kan tage med på vejen... (lad dig ikke afskrække af starten)
Det er et blodrødt marked, at skulle sælge rejser baseret på pris da antallet af udbydere er voldsomt stort. Uanset destination.
Dertil kommer et medlemskab af rejsegaratifonden, som koster 300.000 kr. op til en omsætning på ca. 5 mil.
Du skal have en form for system til at håndtere de rejsende (hjemmeside, bookings, leverandører)
Alt dette kan hurtigt løbe op i en større investering !!!
MEN, skulle jeg gøre det idag, ville jeg tage en lidt anden indgangsvinkel til det.
- Først ville jeg kortlægge hvilke type ferier samt destinationer jeg ønsker at sende folk til.
- Dernæst vil jeg finde et mindre rejsebureau, som ikke har disse destinationer idag, men har en eksisterende setup med system, aftaler med flyselskaber og volumen aftale med større hotel og bil leverandører.
- De skal selvfølgelig være medlem af rejsegarantifonden
- Og så ville jeg sælge ideen ind til dem, hvor man laver et fælles selskab, hvor de håndtere bookinger, garantistillelse og lign. mod en mindre gebyr pr. booking.
- Man vil helt sikkert kunne "lave" en kopi af deres hjemmeside med et andet brand, som allerede er koblet op på deres mid-office (bookingsystem).
- Dette betyder at du "kun" skal lave salg/marketing og sikre at du altid har de produkter som kunderne efterspørger på hylderne.
- Derudover vil du få adgang til hele deres eksisterende kundebase med henblik på mersalg, da de også har en interesse i firmet.
Det er desværre ikke ligetil at etablere et rejsebureau idag, da indgangbarierren er relativ høj. Men kan du finde en partner som har de "rigtige" systemer og arbejdsgange, vil du kunne få et setup op og køre hurtigt, hvis de kan se ideen med det.
Der er mange bureauer, som gerne vil ind i andre nicher idag, men det vil være for stort et sats for dem selv at gøre det idag. Men hvis de kan bruge dig som partner til at gøre dette, tror jeg godt at du kan finde nogen som gerne vil.
Håber det kan sætte lidt tanker igang hos dig.