....så har du her en lille historie om mine bedsteforældre til at trøste dig ved
:
Min mormor og morfar har begge haft et rimeligt hektisk karriere-liv inden for medieverdenen hvor de har arbejdet som journalister, chefredaktører, redaktionschefer og været med til at starte bl.a. en del større magasiner op inden for dameblade, mad, vin, biler m.m. Det er ikke noget vi egentlig har snakket så meget om før indtil for en 3-4 år siden og emnet har så været vendt en del gange siden da. De har begge haft et rimeligt hektisk karriere-liv inden for medieverdenen hvor de har arbejdet som journalister, chefredaktører, redaktionschefer og været med til at starte bl.a. en del magasiner op inden for dameblade, mad, vin, biler m.m.
Det kan godt være at de ikke havde bærbare computere og internetforbindelser dengang. Men det er sgu inspirerende at høre at de arbejdede mindst lige som meget som jeg selv gør - og på en noget mere besværlig måde end det er muligt for min generation. F.eks. er det sjovt at høre hvilke kvantespring der har været i fremskridt på den måde de har arbejdet på igennem tiden; Den gamle klassiske skrivemaskine hvor fejlene måtte rettes med slette lak - og hvis der var mere end 3 rettelser på et ark, så skulle arket kasseres og skrives om. Introduktionen af IBM's elektriske skrivemaskine med kuglehovedet, som gjorde det muligt at skrive hurtigere - og så kunne den fås i en version med slettebånd..! Den nye teknologi i form af telex hvor det pludseligt var muligt at skrive til en anden skrivemaskine i den anden ende af en telefonlinie. Den hastige udbredelse af telefaxen. Overgangen fra skrivemaskiner til computere (IBM PS2) hvor man så ikke længere skulle have et bud til at køre danmark fladt med en ordentlig stak papirer, men blot kunne nøjes med at sende en floppydisk afsted med bud. Mulighed for elektronisk overførelse af filer via modemforbindelse. Og så frem til hvor de lige akurat nåede at være med til at opleve at kunne have en bærbar med ud på en opgave, kunne sidde og finpudse artiklen direkte efterfølgende og så uploade den til redaktionen via trådløst bredbånd - imens fotografen sad ved siden af og ligeledes uploadede billederne som de i fællesskab havde gennemset på hans bærbare computer.
Men det med bærbare og internetforbindelser var noget de kun nåede at have til rådighed i de sidste år hvor de stadig arbejdede aktivt. En stor del af deres arbejde har været udført på skrivemaskiner - i og med at der ikke var andre alternativer dengang. Og når jeg nu sidder herhjemme i min sofa og skriver herinde på Amino, imens jeg har en remote forbindelse til min email oppe på arbejdet kørende i et vindue ved siden af på skærmen - så kommer mine tanker til at falde tilbage på når mine bedsteforældre sad hjemme og arbejde om aftenen efter min mor var puttet i seng. Der var der ikke mulighed for lige at koble sig op til virksomheden og hente det elektroniske tilbud, manuskript eller hvad man nu havde glemt at få med inden man tog hjem... Det var den sure tur i en bil fra Snekkersten i Nordsjælland og så ellers ind til kontoret i København for at hente det man manglede...
Prøv også at forestille dig hvordan det må have været at sidde og kæmpe med en artikel eller lignende som skulle afleveres til deadline - og vel og mærke skulle sidde og hamre det ind med en gammeldags skrivemaskine hvor du blev nødttil at skrive arket om hvis du havde skrevet forkert mere end 3 gange. Når du så endelig var færdig efter at have siddet og knoklet den halve nat og dag og dine fingre for længst havde mistet følelsen, så sender du det afsted til trykkeriet i Jylland. Men dagen efter ringer de og spørger hvornår det kommer..... Så det er altså forsvundet i posten. Så nu kan du jo bruge en halv nat igen på at sidde og skrive det hele en gang til....
Mobiltelefoner havde de heller ikke. Så umidlbart ville man jo tro (det gjorde jeg ihvertfald), at de derved heller ikke var "til rådighed døgnet rundt". Men det var så ikke helt tilfældet; Det kan godt være at de ikke have en mobiltelefon, men til gengæld så kunne de være nødttil at sørge for at holde sig i nærheden af en telefon, hvis der nu var nogen der skulle have fat i dem. Det var også nødvendigt at skulle finde den nærmeste mønttelefon når var ude og køre, for at kunne få fat i redaktionen - enten for at ringe en besked ind, eller blot for at høre om der lå nogen beskeder til dem.
Som min mormor siger, så arbejdede de lige så hårdt den gang, som vi gør i dag - forskellen var blot at det var noget mere besværligt og det derfor også var mindre man kunne nå at få fra hånden, set i forhold til hvad der er muligt i dag. Men sådan var det bare
.
/Jesper