Hej Casper,
Jeg er lidt uenig i de gængse kritikpunkter andre har nævnt og her er en liste med kommentarer:
Farverne er kedelige, men det er præcis, hvad de skal være, hvis I
vil være IT-support til os, der ikke ved en daddel. Folk med grå og blå
sammen er som Intel og Dell - seriøse og kedelige, men effektive og
brugbare. Hvis I vil være et sjovt, lille, fleksibelt firma, skal I have farver på - hvis I vil være en stabil og tør IT-løser, er det ok med røverkedelige farver.
Boksen til venstre er ikke klikbar? Man har gennem de sidste mange
år blevet oplært med at menu'er findes under et banner og undermenu'er
findes til venstre. Så når der står en listetekst i en boks til venstr
i sitet, forventer folk, at de kan klikke på teksterne. Men
overskriften i boksen er "genveje", så den bliver vel en form for
link-boks?
Knapperne i hovedmenuen ligner noget fra en skabelon fra f.eks.
Joomla, og det er ikke godt, når I er IT-nørder. Så bør det mere ligne
noget elementært (men pænt, modernistisk) HTML, der ikke er baseret på
en skabelon. Jeg ved jo ikke om det er, men det ligner, at det er, og
det udstråler at I ikke selv har lavet jeres side fra bunden, hvilket
ikke er særlig sejt, hvis I er IT-folks.
Jeg ville slette jeres guldbanner i midten, da det dels ikke passer
ind, og dels ikke har nogen funktion. En IT-supportside som jeres
behøver ikke at have glimmer, den må gerne være gråblå-nørdet, da det
signalerer seriøsitet.
Hvis I sletter guldbanneret, kan I på mange opløsninger have hele
jeres side (eller i hvert fald forside) vist, og det ser fedt ud, da jeres bund hænger godt sammen
med toppen. Det er meget sjældent, man ser et site uden scrollbar, og
det forstår jeg slet ikke. At tivinge brugere til at scrolle for at se
bunden på forsiden er som Elton John - noget alle hører, men som stadig
er utrolig dårligt.
En meget lille ting: boksen i midten er ikke på linie med boksen til venstre og højre, når man er inde under andet end forsiden.
Jeres tekstlogo og slogan med drop-effekt er helt ok. Sloganteksten er
næsten helt computerspilsagtig, hvilket igen signalerer at I er
IT-nørder - og det er en god ting. Dog taler det nok mest til folk med baggrund i halvgammel IT. I kunne vælge at lave logoet mere "rent".
mvh,
Peter