Hej Amino. Jeg beklager meget, hvis emnet har været oppe og vende før, men har søgt og kunne ikke finde noget der dækkede emnet præcist. Men lad os komme til sagen... Jeg er igang med at lave et system, hvor man skal kunne betale online. Fidusen er, at denne betaling gerne skulle splittes mellem to parter. Det er faktisk ret meget i stil med fx Just-Eat, hvor Just-Eat selv tager omkring 8% af det beløb, som kunderne på Just-Eat køber for. Det vil altså sige at selve restauranten får 92% af beløbet, mens at Just-Eat får 8%. Jeg har snakket med PBS og forskellige online betalings-hjemmesider, som alle fortæller at jeg kun kan have én konto forbundet med min aftale. Problemet ligger i, at jeg blot skal formidle betalinger mellem to parter, og så trække et gebyr heraf. Derfor kan jeg ikke bare overføre pengene til den anden part, da det vil skabe et stort administrativt arbejde, når først mange personer begynder at bruge hjemmesiden, hvilket også vil medføre stor forsinkelse på betalingerne. Men hvis hjemmesider som Just-Eat kan gøre det, så må der vel være en løsning? Har I nogle forslag til hvordan man kan løse problemet? På forhånd tak! |
Hej Pixel Point,
Så vidt jeg ved, så bliver hele beløbet overført til Just-Eat, hvorefter de efter nogen tid overfører beløbene videre til restauranternes konti.
Med venlig hilsen
Søren Larsen