Hej
Vi har udvidet til både Norge og Sverige, da der var et stort hul i markedet dengang vi startede på det.... det er der bestemt ikke længere i vores branche... men det er en helt anden historie 
Vi har gjort alt så landespecifikt som muligt, hvilket vil sige SE og NO domæner, svensk og norsk tekst og kunderservice, lokal valuta osv. ... men derfra er alt andet standard. Vi har ikke designet farver, opsætning, udvalg osv. til at passe specifikt til hvert land, da det ville være for stort et arbejde.
Selvom vi har prøvet at gøre oplevelsen lokal, skal kunderne samtidig være klar over at den er udenlandsk, da varerne bliver afsendt fra Danmark.... og det er naturligvis en balancegang som kan være svær.
Deres indkøbsmønster er anderledes end vores, og det skal man virkelig huske at tage med i betragtning når der skal købes ind til flere markeder, samtidig med at budgettet ikke må eksplodere.
Der er mange der tror at det er rene ekstra penge i skuffen at sælge til Norge og Sverige, men hvis der ikke startes en franchise som hos Tropefisken, så er omkostningerne også voldsomme. Bare PBS og porto sluger en stor bid af kagen, og dernæst kommer markedsføring i hvert land.
Det vigtigst må være om der er hul i markedet i det pågældende land til netop ens produkt, således at kunderne er villige til at betale hvad det koster at få varen.
Det var ihvertfald lidt af mine erfaringer omkring eksporten, men spørg endelig.
Masser af hilsner, Carsten