Hej Sanne
Allerførst synes jeg du skal overveje om det virkeligt er så meget værd for dig at komme til at ligge højt på perler. Det er en meget generel søgning der dækker meget andet end de fine smykker du vil sælge. Børn leger en del med perler for at nævne noget.
Ude at have undersøgt sagen nærmere vil jeg umiddelbart tro at du vil kunne finde andre ord der er både mere relevante, og sikkert også nemmere at ranke godt på. Perle smykke, perle halskæde, perle smykker kunne være nogle, de er langt mere relevante, for din forretning. Og derfor vil du også opleve at langt flere af dem der komer til din shop er klar til at købe.
Du skal i øvrigt rette den linie i din kode der ser sådan her ud:
<meta name="Description" content=Lav dine egne smykker. Perleplus forhandler perler, kinesiske lykkedyr, smykkestativer og andre smykkematerialer til smykkefremstilling. </FONT></B>
Den skal se sådan her ud:
<meta name="Description" content="Lav dine egne smykker. Perleplus forhandler perler, kinesiske lykkedyr, smykkestativer og andre smykkematerialer til smykkefremstilling.">
Du bruger alt alt for mange keywords, dit keywords og description meta tag skal passe til den enkelte side de står på, ikke til hele din shop.
Der er ting der taler for at din forside skal slettes, og ting der taler imod.
For sletning: Hvis du kommer til at ranke nr. 1 på perler, vil folk når de finder siden, skulle navigere derfra videre til din shop, og der lede efter det de søger... det gider langt de fleste ikke, så ad den vej risikerer du at miste mange kunder.
Imod sletning: Det er lidt nemmere at styre tekstmængden, og derved hvilke nøgleord der skal fremhæves på sådan en side, end på shoppen der har en masse standard elementer, såsom menuen og footeren.
Det allerbedste ville dog være at når du ranker på noget relevant, lad os sige perlesmykker, så er det din oversigtsside for perlesmykker der ranker i google, og ikke din forside, det øger din sandsynlighed for at sælge noget med rigtigt mange procent, simpelthen fordi brugeren lander direkte på en hyper relevant side.
Google ranker baseret på tekst, og på din nuværende forside står ordet perler kun en gang, det er ikke den store "perler" relevans, og derfor ikke en oplagt side 1 side fra en robots synspunkt. Der skal mere tekst, med de/det vigtigste ord i for at ranke godt.
Når nu du har købt Thomas udemærkede seo-lex, synes jeg du skal bruge noget tid på at læse den grundigt igennem, og undervejs notere de ting ned du umiddelbart kan læse dig til at du gør forkert. (der er flere ting på din side der er forkerte, og som står beskrevet i bogen)
Når de ting er rettet til, bør du nok læse den igen, for på det tidspunkt vil du sikkert fange en del mere du ikke forstod rigtigt til at starte med.
Herefter skal du sætte dig ind i optimeringen omkring at få flere folk til at købe, såsom "call to action" på det rette tidspunkt. Lidt ala at du det rette sted skriver "klik her for at tilføje smykket til din indkøbskurv" eller noget i den retning.
Martin Thorborgs E-Pusher kunne være en god investering på det tidspunkt.
Du har et stort arbejde foran dig, for det er de små detaljer der afgør de sidste placeringer, og hvor mange der konverterer til kunder.
Jeg håber ikke du synes det her lyder for overvældende... bare klø på, så bliver det bedre hen ad vejen... 