Hejsa Jeg er i gang med at starte en mindre virksomhed op. Jeg har planen klar, og de første kunder er også inde i butikken. Lige i øjeblikket er jeg i gang med at lave en handlingsplan, der skal bruges til hjælp til at finde en investor. I den forbindelse vil jeg spørge, om der er nogle herinde, der kan give mig et hint, "tommelfinger-regel" eller noget om, hvad en investor skal kunne se af indtjening for at kunne være interesseret ? Jeg skal bruge 1.000.000 kr. Mit udgangspunkt er, at jeg vil lade alle indtægter i virksomheden gå til investoren, indtil jeg er "fri" igen. Altså indtil han har fået investeringen hjem igen og tjent et passende beløb på det. Jeg er selv lønnet andetsteds, så jeg behøver ikke trække en øre ud til mig selv, før investoren er glad og tilfreds. Kan man sige noget om, hvad der forventes ? Altså et eller andet beløb i overskud inden for en eller anden ramme. Eller sådan noget. Mvh Kirlu |
Hej
Du skal forvente at en business angel forventer et ÅRLIGT afkast af sin investering på MINIMUM 20-30 procent.
Og hvorfor skal afkastet være så stort?
For ellers kunne han/hun lige så godt investere pengene i obligationer eller andre værdipapirer med en minimal risiko.
Når pengene investeres i en start-up virksomhed, er risikoen for at det går galt undervejs, naturligvis ganske betydelig. Den risiko skal afspejles i afkastet.
Det er meget vigtigt, at du i kraft af din markedsundersøgelse, business cases og budgetter er i stand til at dokumentere at der er sammenhæng mellem det afkast, som du lover, og realiteterne, når virksomheden er i drift.
Generelt er det langt det nemmeste at finde risikovillig kapital, når du har været i drift i et stykke tid og har dokumentation for, at din forretningside holder...
Business angels forventer, at der foreligger en klar exit strategi - altså en plan for, hvornår de k'øbes ud af virksomheden igen. Som alternativ kan der beskrives flere scenarier for exit, hvorefter I kan forhandle jer frem til den løsning, der passer jer bedst.
Endelig skal du gøre dig klart, hvor stor en ejerandel, som du vil give til business angelen til gengæld for den risikovillige kapital.