I dag har Berlingske et indlæg om Forårsshopping i Sverige og de har brugt min side til inspiration, uden kildeangivelse. For 2 måneder siden blev jeg kontaktet af Mediaplanet, som skrev at de havde brugt min webside www.billigtisverige.dk til inspiration og om jeg ville hjælpe dem med at komme med flere tips til shopping i Sverige. De var i gang med at skrive en temaavis til Berlingske og formålet med dette er selvfølgelig at skrive om Sverige og at sælge annoncer til en masse Svenske virksomheder. Jeg skriver at det vil jeg naturligvis gerne vil hjælpe, men jeg forventer at de skriver at de har brugt min side som inspiration og kilde. Det står klart og tydeligt på min side, at man kun må bruge de informationer der står på den, hvis man angiver kilde. Jeg skriver følgende om Copyright Hvis du er journalist og bruger min side som inspiration eller bringer uddrag eller hele tekster fra den, så skal det være med tydelig kildeangivelse. Så for at undgå risiko for krav om erstatning, vederlag og godtgørelse, så husk kildeangivelse. Beskeden jeg får er, at alle artikler er allerede skrevet, men at hun lige vil checke. Da jeg senere spørger om de har husket at angive min side som kilde, er der intet svar. Jeg har skrevet til Chefredaktøren for Berlingske i sidste uge og han var mere eller mindre ligeglad og har efterfølgende ikke besvaret min mail. I dag udkommer Berlingske med deres tillæg og der står ingen steder at min side er brugt som kilde til nogle af artiklerne. Hvor står jeg nu? Skal jeg lade mig tryne af de store, eller skal jeg sende dem en regning for, at de har brugt min side som kilde og inspiration? Er det Mediaplanet jeg skal gå efter eller er det Berlingske?
|
Det er desværre helt almindeligt, at dagbladende stjæler fra Nettet uden at angive kilde. Aviserne er nogle fucking hyklere! De råber og skriger hvis der er nogle der tager så meget som et komma fra dem, men selv stjæler de med arme og ben. Jeg tror det er et udtryk for to ting: Generel sjusk, og en gennemsyret frygt for al konkurrence på Nettet.
Med mindre de direkte har kopieret tekster fra din side kan du ikke gøre noget juridisk ved det.
Personligt har konsekvensen blot være, at på trods af at mange journalister har bedt mig om at tippe dem om nyheder indenfor søgemaskinebranchen, så får de stort set aldrig de tips af mig mere