Jeg er medlem af en fitness-kæde og fandt nærmest ved et tilfælde ud af at de havde ændret betingelserne for mit medlemsskab. I betingelserne står der at kæden kan ændre disse med 60-dages varsel. Men hvor meget kan de tillade sig at ændre? Såfremt jeg har indgået en aftale med dem - eksempelvis angående en binding - skal aftalen vel fornys såfremt betingelserne herfor ændres? Og hvordan skal den slags varsles? |
Ændring af medlemsbetingelser
Det hjælper et stykke hen ad vejen... så tak for det. Men der er angivet at "Væsentlige ændringer..." - hvornår er en ændring væsentlig? Det kan være forbrugerstyrelsen får et opkald imorgen... |
Hvis du skriver hvad de har ændret, så kan vi hjælpe dig med en hurtig bedømmelse af det. En prisændring, eller en ændret åbningstid kan være eksempler på ting der er væsentlige. |
De oprindelige betingelser hed at der skulle fremmødes mindst én gang om ugen hvorved medlemsskabet var gratis. Nu er betingelserne ændret til at fremmøde skal være mindst hver 7. dag |
Jakob, Den sparker jeg over til Harald9000. Enten er jeg ved at være træt eller også misforstår jeg indholdet. Men er det ikke nogenlunde samme essens, at du mindst engang om ugen skal ned og røre dig lidt?? Henrik |
Same same, but different... Nu er jeg jo mageligt indrettet, så jeg nyder at jeg i én uge kan komme om mandagen og ugen efter først komme om søndagen dvs. der er 13 dage imellem jeg kommer til trods for at jeg kommer en gang om ugen. Den mulighed forsvinder nu da der maksimalt må være syv dage imellem mine besøg - det ville uden tvivl gavne min figur, men det er en helt anden side af sagen... |
Jamen, det vil jeg ikke mene, at de bare kan ændre. Som du selv skriver, kan ændringen jo KUN være dig til ulempe og du har indgået en aftale med dem, ud fra nogle forudsætninger de nu har ændret ved en ensidig erklæring. Jeg vil mene, at du er berettiget til, at forlange, at du kan køre efter den gamle ordning, og hvis de ikke vil acceptere det, så må de i det mindste lade dig slippe ud af aftalen. Men skriv et brev til dem, lad være med bare at ignorere ændringen og så vente på at de tager første skridt. Hvis du vil være på den helt sikre side, så skriv til forbrugerombudsmanden. |
Så fortsætter vi... jeg snakker med forbrugerstyrelsen imorgen, men jeg ville gerne have et par øjne med på sidelinjen. Jeg har skrevet lidt frem og tilbage med centret, men jeg synes der bliver snakket udenom; jeg har tilladt mig at klippe lidt i teksterne så det stadig virker overskueligt. Baggrundshistorien er at jeg møder op i centret (17. maj) og støder på et opslag om ændrede betingelser. Men jeg skriver til centret og klager min nød hvortil jeg får følgende skrivelse: Som jeg også skriver i tidligere mail, så er ændringen annonceret ud allerede 1. Maj 2009, så den er korrekt, mht. ændringen så er det rigtigt at der er skærpede vilkår for fremmøde, men kan man det er det stadig gratis, og derfor er det op til det enkelte medlem og opnå dette fremmøde. Derfor tilbyder jeg medlemmer som ikke kan dette, at de kan komme ud af deres aftale pr. 31. August 2009, det vil sige siger de dem op pr. 1. Juli eller i løbet af juli måned kan de komme fri pr. 31. August 2009.
Så svarer jeg tilbage som følger:
Du skriver at ændringen er annonceret 1. maj, men jeg er skam ikke blevet bekendt med den før mit fitness besøg forleden, hvor jeg stødte på den nærmest ved et tilfælde i form af et opslag i centret.
Jeg citerer fra www.forbrug.dk:
"Væsentlige ændringer skal varsles individuelt. Det er altså ikke nok for eksempel at sætte et opslag op i fitnesscentret eller indrykke en annonce i avisen."
Da du skriver at du giver medlemmer mulighed for at slippe ud af aftalen må det vel være fordi I selv vurderer at der er tale om en "væsentlig ændring". Derfor skal denne også meldes ud individuelt hvilket den ikke er blevet endnu. Så ændringen er ikke blevet varslet rettidigt.
Så giver du mulighed for at slippe ud af aftalen pr. 31. august, men den mener jeg ikke holder vand da man i så fald bliver bundet til de nye regler i to måneder.
Jeg citerer igen:
"Et forbehold om ændringer skal være udformet klart og tydeligt, og du skal have et varsel om ændringerne i rimelig tid, før de træder i kraft. Hvis det er væsentlige ændringer, skal du kunne komme ud af aftalen, før ændringerne får betydning for dig."
Så hvis ikke det er muligt at fortsætte på de nuværende vilkår skal der være mulighed for at komme ud af aftalen pr. 30. juni.
Og jeg får så følgende svar tilbage:
Du er velkommen til at tage den op andetsteds, jeg henholder mig til de muligheder jeg har givet dig nu, det at vi laver de her tilbud, er ikke en afledning af det ikke er godt eller acceptabelt det vi gør, men et medlemstilbud, fordi den ændring vi laver som du selv siger komplicere det for nogle af vores medlemmer, derfor fritstiller vi dem pr. 31 august.
Jeg spørger i øst og de svarer i vest, men er det mig der er helt galt på den eller er der et hul eller to i aftalen?
|
Jakob, Der er vel blot tale om modsatrettede interesser, hvor centret vil have kunderne i biksen længst muligt - samt måske deres mangel på forståelse af reglerne. |