Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vurdering af DynamicWeb CMS

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg skal bruge et CMS system til at udvikle hjemmesider. Det skal være så brugervenligt, at jeg ikke skal betale for hjælp fra webdesigner. Det skal også gøre det muligt at eksperimentere med design, tekst og illustrationer for at optimere respons fra besøgene. Desuden skal det være billigt at anskaffe, billigt at hoste, og billigt at udvide.

DynamicWeb opgiver at være det mest solgte CMS system i Danmark. Det ser ikke ud til at være det billigste, men ser attraktivt ud.

Hvis du kender dette system, vil jeg meget gerne høre din mening om det:

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil kraftigt anbefale, at du rent faktisk betaler en webdesigner for at lave et ordentligt design - men at designet så smides i et CMS, så du har mulighed for selv at ændre tekst.

De fleste professionelle CMS'er er i øvrigt også lavet sådan, at designdelen kræver teknisk viden (dvs., at sidens ejer/redaktør ikke kan gøre det) - og heldigvis for det, for hvis sidens ejer selv laver designet, men ikke kan finde ud af det, ender det med at blive en uprofessionelt udseende side.

Mht. anbefaling af CMS: Hos mit firma (Verk) bruger vi Drupal, som er et af de mest populære open source-CMS'er, der findes. Hvis der er et andet, jeg skulle anbefale, ville det blive SiteLoom.

Fra København Ø
Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 2158
Fra  DIVE.in Scuba Diving SorteSokker.dk Skrevet kl. 13:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er noget tid siden jeg sidst har kigget på DynamicWebs CMS, så mine betragtninger kan være forældet. Dog mener jeg at vide gennem nogle mine kunder, at der engang var nogle underlige XML/XSLT problemer, som gjorde det udfordrende at indføre et design deri.

Samtidig så har der været, og er vist også stadig, nogle massive problemer med DW og søgemaskineoptimering. Der har været nogle virkelig alvorlige problemer med Dublicate Content som kan være virkelig dræbende for at du nogensinde kommer til at se en god placering på Google.

Dog skal det også siges, at de selvfølgelig konstant retter til og hvis man ellers ved hvilke krav med skal stille overfor dem, så kan man jo starte der og se om de kan/vil passe sig ind.

Dog bør du starte med at gøre dig klar, hvilke krav og ønsker du har til et CMS, herunder både designkrav, funktionalitetskrav, brugervenlighedkrav, service- og supportkrav mm.
Det vil sætte dig meget bedre i stand til at foretage et valg, eller hvis du offentliggøre kravene herinde, meget lettere for os andre at give dig konkrete råd :-)

Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline

Fra Århus
Tilmeldt 8. Feb 08
Indlæg ialt: 127
Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Jeg har arbejdet der i henved seks år på salgssiden, men har intet med Dynamicweb at gøre længere.. faktisk er vi teknisk set konkurrenter.

Dynamicweb har efter min mening det hele og kan det hele. Der er god redigering, mange moduler og nogle rigtigt interresante blandt andet SEO modul, god skalerbarhed, god videreudvikling osv.. Solid virksomhed med mange programmeringstimer på bagen.. og jo der har været nogle issues omkring søgemaskineoptimering, men jeg ved de er ryddet af vejen.. De ved meget om SEO da de har et SEO firma i huset (Dynamicweb Internet Marketing) med fokus på det.

Det koster dog også nogle penge, hvis man sammenligner med en kælderprogrammør, men jeg vil nok objektivt sige, at der er rimeligt god Value for money hos dem, men alt er relativt.

Lav en aftale med en forhandler og sæt et møde op med forhandleren, få det fremvist og præsenteret. Det koster dig en time af din tid og du ved hvad du har at gøre med. Selvom du ikke køber webdesign hos forhandleren kan de stadig sælge dig en licens til softwaren.
Ellers test Dynamicweb på http://demo.dynamicweb.dk skriv /admin efter .dk for at komme til administrationen. Det er mig der har lavet demoen i sin tid :)

Brugernavn: demo
Adgangskode: demoadgang

Pris... pres dem på softwaren, forhandleren ringer så til DW for at få dem til at sænke prisen.. og de er sgu lidt nogle købmænd så de er engang imellem til at snakke med.

Catillo, Web der virker!

Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for dit hurtige svar. I vore to virksomheder har vi flere gange brugt eksterne webudviklere, men det er vor erfaring, at de ganske vist kender meget til teknik og design, men intet til, hvad der skaffer høj respons fra besøgene, og det er for os det eneste, der tæller.

Man kan næppe sige så meget om kundeemners respons på forhånd, så derfor skal man regne med hele tiden at skulle teste ændringer i layout, tekst og illustrationer. Det vil vi så gøre selv.

Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for dit hurtige svar. Hvis jeg går videre med DynamicWeb, vil jeg undersøge det problem med søgemaskinevenlighed, som du nævner.

Jeg har tidligere lagt min første version af kravspecifikationen på Amino. Her fik jeg nogle gode svar, som jeg har brugt til at forbedre specifikationen. Måske vil jeg fremlægge den igen :)

Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for dit hurtige svar, som oven i købet er baseret på et intimt kendskab til virksomheden. Jeg har allerede bestilt en demoadgang, og hvis den viser sig lovende, vil jeg - på dit råd - tale med en forhandler.

Fra Chiang Mai. Thailand
Tilmeldt 11. Jul 06
Indlæg ialt: 801
Fra  DennisKjaergaard.com Skrevet kl. 14:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hey Claus

Du kan evt. tage et kig på vores cms, som har hjulpet flere frem i google, og vi mener da også at vi pt. har danmarks mest google venlige cms. Hvis du tror at det kunne være noget for dig, kan vi tage en snak sammen om dine behov.

Her er et par referencer som benytter vores cms: cult-party.com, a-better-trafic.com og ungarbejde.dk

Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar - som jo egentlig ikke besvarer mit spørgsmål.

I denne fase ser jeg dog også på nogle andre CMS-systemer, og jeg har lige set på jeres.

Det synes imidlertid at fremgå, at detver jer, der laver layoutet, hvilket jeg ikke er interesseret i.

Hvis jeg selv kan designe (eller vælge mellem et antal templates, er du velkommen til at maile nærmere oplysninger om jeres produkt, samt priser.

Fra Århus
Tilmeldt 27. Feb 09
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 14:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dennis

Hvor er jeres referencer?. Altid det første jeg kigger efter hvis jeg skal vælge en ny leverandør.

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)