Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søgemaskineoptimering

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 31. Jul 06
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 14:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,
Jeg har brug for noget søgemaskineoptimering til min fine nye hjemmeside.
Er der nogle der kender nogle der kan det, eller som selv gør sig i den slags og evt. kan komme med et godt tilbud?
Jeg har spurgt mig til råds hos bekendte der har forstand på den slags, og de har sagt at de tilbud jeg har fået indtilvidere er for ringe og at de indeholder en masse unødvendige ting og sager for at få det til at lyde attarktivt.
Og jeg er jo ikke interesseret i at "tegne abonnement" eller noget, men nærmere på en engangsinvestering, en slags "en gang for alle" optimering, for at komme til at få mest muligt ud af min hjemmeside.
Please help.

Kh Hanne

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 19:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Hanne

Jeg har erfaring med en virkelig seriøs virksomhed, send mig dig navn, telefonnummer og hjemmeside adresse så skal jeg få dem til at ringe til dig. :)

  Mvh
Mikkel Christensen
mc@mcs.bz / http://mc-solutions.dk

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 08:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Hanne,

Ja, det er en fin side du har fået lavet

Men med hensyn til søgemaskineoptimering har du et problem. Så vidt jeg ved kan søgemaskiner ikke indeksere siderne i et flash-baseret website. Det har eksperterne her på Amino ihvertfald været inde på i andre tråde, så vidt jeg husker. Men der kan vel laves lidt på din index/default side. Desuden er jeg af den opfattelse, at effektiv søgemaskineoptimering er en løbende proces, og ikke en engangsinvestering.

Måske en mere kyndig SEO-mand her på Amino kunne kigge på dit site...

mvh Carsten


Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 09:44
Hvor mange stjerner giver du? :
> "en gang for alle" optimering

Jeg vil bestemt ikke anbefale dig at gribe det an på den måde - det er spild af penge. Søgemaskineoptimering er et langsigtet strategisk værktøj og hvis man ikke arbejder langsitet med det spilder man sin tid og penge.
Tilmeldt 14. Dec 05
Indlæg ialt: 629
Skrevet kl. 12:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har brug for noget søgemaskineoptimering til min fine nye hjemmeside.


Kære Hanne Paludan Kristensen

Carsten Jacobsen har ret i, at Du har et stort problem med, at Din hjemmeside udelukkende består af Flash, og dermed er meget vanskelig at optimere til søgemaskiner! (Linket henviser til en forklaring og et eksempel herom på gSEO).

Der skal helt andre andre boller på suppen, hvis Du vil gøre Dig håb om at få Din hjemmeside optimeret til søgemaskiner! Jeg kan hjælpe Dig, bla. ved at kombinere Dit Flash baserede site med et HTML baseret site. Men det vil desværre betyde en større udskrivning for Dig, og Du har jo sikkert allerede brugt mange penge på Din nye hjemmeside.

Beklager at tråden her en lidt af en ''lyseslukker'', men sådan forholder tingene sig desværre!

/Grosen Friis

SEO konsulent og partner hos OnlinePartners.dk

Fra Vadum
Tilmeldt 7. Nov 05
Indlæg ialt: 862
Skrevet kl. 14:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Nej, nu skal I altså være ordentlige!

 

Der er INGEN der kan garantere at hendes websider kan ligge i toppen af listen fra nu af og i al evighed, men det er jo heller ikke det hun beder om, vel?

 

Da indeks-siden intet indeholder af SEO i hverken titel, keywords eller description, så er det da en smal sag gøre den bare en smule bedre placeret ved at fylde noget indhold i dem. Det vil være en begrænset udgift, men naturligvis også med begrænset effekt. Men derfra og så til at sige at det ikke nytter noget, der er da et stykke vej!

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 14:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Den eneste der har snakket om garanti i denne tråd er dig, så jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med det pjat. Der bliver spurgt til søgemaskineoptimering generelt og specifik kommenteret at Hanne mener hun blot skal bruge en "en gang for alle" optimering.

Med et Flash baseret website er det fuldstændig korrekt, at det bedst er at lave det om, eller lave en paralel version i ren HTML. Og det er også helt korrekt, at søgemaskineoptimering IKKE er noget man gør en gang for alle - lige så lidt som man en gang for alle kan fylde benzin på sin bil. Det er en løbende process. Hvis man ikke gider det, skal man hellere bruge kræfterne andre steder, for ellers ender det hurtigt med at blive spild af både tid og penge.

At tilføje et titel og META-koder på forsiden og ikke andet vil stort set ingen betydning have - og så er det efter min mening spild af tid. Hvis formålet er at få kvallificerede leads fra søgemaskinerne, skal der meget mere til.

Google har p.t. kun EN side indekseret fra website og de har INTET tekst kunne finde på siden. Det er det første problem der skal gøres noget ved. Dertil kommer at der ikke er ret mange som linker til websitet. De to ting skal der gøres noget aktivt ved, hvis Hanne skal gøre sig håb om at skaffe organiske besøg fra søgemaskinerne på dette website.

Et hurtigt bud på en effektiv strategi ville være:


  1. Behold Flash siderne

  2. Lav nogle nye, rene tekst sider, i helt almindelig flad HTML der beskriver produkter og serviceydelser. Et produkt, et primært keyword, på hver side. Link til disse sider fra forsiden af sitet

  3. Få andre websites til at linke direkte til disse produktsider (køb evt. links)

  4. Suppler med AdWords og MSN AdCenter

  5. Suppler evt med en eksterne promotion-site kampagne (som kan afregnes på PPC basis)


Tilmeldt 14. Dec 05
Indlæg ialt: 629
Skrevet kl. 14:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Nej, nu skal I altså være ordentlige!

Hej ellegaard

Jeg synes nu da også, at deltagerne i denne tråd behandler alle ordenligt, men der er ikke nogen grund til ikke at oplyse om de problemer, der er med Flash i forhold til optimering til søgemaskiner.


Der er INGEN der kan garantere at hendes websider kan ligge i toppen af listen fra nu af og i al evighed, men det er jo heller ikke det hun beder om, vel?

Det er der nu heller ingen her i tråden, der har lovet eller sagt er muligt


Der er INGEN der kan garantere at hendes websider kan ligge i toppen af listen fra nu af  Da indeks-siden intet indeholder af SEO i hverken titel, keywords eller description, så er det da en smal sag gøre den bare en smule bedre placeret ved at fylde noget indhold i dem. Det vil være en begrænset udgift, men naturligvis også med begrænset effekt.

Ja, og meget begrænset, men det er nok ikke en begrænset effekt der efterlyses

Men derfra og så til at sige at det ikke nytter noget, der er da et stykke vej!

Der er ikke nogen der har sagt, at det ikke nytter noget, man har blot informeret om, at det er vanskeligt at optimere Flash til søgemaskiner.
En metode der kan afhjælpe problemerne, er bla., at lave en kombineret Flash/HTML løsning.

/Grosen Friis

SEO konsulent og partner hos OnlinePartners.dk

Fra Vadum
Tilmeldt 7. Nov 05
Indlæg ialt: 862
Skrevet kl. 15:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Jamen allerede her kommer der jo relevant hjælp på bordet? Det var faktisk den slags konkrete forslag jeg undrede mig over at I ikke var kommet med.  :D
Fra København
Tilmeldt 31. Jul 06
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg takker for alle de gode råd, og jeg har snakket med indtil flere rare mennesker der har læst tråden her, og jeg ved nogenlunde hvad det er jeg skal have nu. Jeg er superglad for alle henvendelser, opringninger og al den hjælp jeg har fået. Jeg har såmænd også taget imod et af tilbuddene, så det er bare helt fantastisk. Tak.


Side 1 ud af 1 (10 indlæg)