Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nyt Hund & Co site - feedback ønskes!

Side 3 ud af 4 (38 indlæg)
Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 28. Apr 09
Indlæg ialt: 72
Skrevet kl. 19:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Det helt korte svar med benet halvvejs ude af døren - JA! I skal lave nøjagtigt den samme øvelse som min ad´er tvang mig til. SÅ er der sammenhæng mellem koncept og produkt. 

(Utroligt du ikke har nævnt mine guldfisk. Men så gør jeg det selv: Det er satme en nødløsning fordi jeg ikke har kunnet finde på noget bedre!)

I morgen - mere

 

chr

Fra København
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 239
Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok, vil vi prøve at lege med :)

Synes faktisk ikke guldfisken er så slem, men tror flash animationen (og siden i det hele taget) ville spille bedre sammen med en ren hvid baggrund.

Mvh Morten Hundahl @ We Make Noise

Fra Århus
Tilmeldt 27. Apr 09
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 21:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten (og Christian?)

Det er jo ved at udvikle sig til det rene fagnørderi (jeg har selv en skummel fortid som tekstsnedker...).

I øjeblikket er jeg marketing-dude for et mellemstort firma (Gisp - en lønslave på Amino!), så jeg kunne i TEORIEN være kunde...

Med den kasket på vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at galleriet er lidt småt - det fylder vel ca. 20% af min 15" skærm, og det er simpelthen for lidt til at vise alle de kreative genialiteter, som jeg er sikker på de indeholder. Det gør det ikke bedre, at jeg ikke kan klikke på dem og komme til at se siderne rigtigt. Så med det du viser mig, har jeg faktisk svært ved at se, hvad det er du kan... Og så er der kun hvid baggrund og sort kasse tilbage... nok lige underkanten til at få mig til at gribe knoglen...Smile

Med hensyn til den generelle diskussion I har gang i vedr. websites for kreative leverandører, mener jeg ikke, at et kreativt site nødvendigvis er det samme som en helt masse bling-bling og lir og noget, der tager 1000 år at lave.

Jeg synes, at Christians hjemmeside løser opgaven ved at vise, at han kan lave noget, som har noget stemning&personlighed, og som ikke stjæler opmærksomheden fra det vigtigste budskab.

Hvis jeg var Hund (det er en sætning man ikke bruger tit..) ville jeg nok bruge hunden lidt mere - måske har den gnavet i et hjørne af sitet, eller gravet et kødben ned eller sådan noget (whatever -du finder med garanti på noget endnu federe).

Jeg føler mig meget mere overbevist om kreativiteten, hvis der er en enkel lille underspillet genial ide, som oser langt væk af, at den er rystet ud af ærmet og lavet på 2 minutter og der er flere, hvor de kommer fra - ska du ha' nogen med? (Jeg ved godt det ikke kun tager 2 minutter...)

Venlig hilsen
Camilla

Fra København
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 239
Skrevet kl. 22:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Camilla

Endnu en gang tak for tiden, hunden prøver at lytte godt efter :)

I morgen vil jeg sammen med min kollega, prøve at kigge på at lave galleriet federe, så billederne er større, og man evt. kan klikke på hjemmesiderne. Samt om vi kan finde på en lille enkel sjov ting der går igen, der evt. tager udgangspunkt i hunden.

Med hensyn til at gøre siden mere enkel, har vi lige hurtigt prøvet at lege med forsiden www.hundogco.dk/show/hundogcobeta5/test.html, er det bedre end før?

Mvh Morten Hundahl @ We Make Noise

Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 28. Apr 09
Indlæg ialt: 72
Skrevet kl. 09:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Lige for at runde af efter i går. 

Hvis jeres site - som du skriver - skal være enkelt og et showroom for kunder, så er jeg 100 enig med Camilla i, at så skal cases da satme også være større.
Lige nu svarer det til en bilforhandler, hvor man kun kan se bilerne på 100 meters afstand. :-)))   Synes helt klart også at der er al for meget tekst på forsiden.Folk læser ikke forsider, de vil have noget flot at se på. Hvad med at fjerne den ene tekstblok helt og give resten mere plads - jo mere plads jo mere ro ...

Generelt - kender du udtrykket Kill your darlings? Hvis ikke så google det. Og tag så en dyb indånding og få aflivet den hund. Den har intet med jeres produkt at gøre og den tilfører ikke sitet noget specielt ( i er ikke de eneste med hunde i branchen, se f.eks. westring og welling). 

Forestil dig/jer at I selv havde en kunde, der kom og sagde, vi har en boligkæde/maskinfabrik/boghandel og vi skal have et website og en kreativ platform. Det eneste vi forlanger er, at der skal indgå en hund i det grafiske udtryk. Ville du/I så ikke også prøve at fraråde dem hunden? Det håber jeg eddermame ... Af samme grund vil jeg også klart fraråde jer at følge Camillas ide om at lade hunden gnave af siden osv osv. (sorry Camilla) Det bliver kreativtet for kreativitetens egen skyld - dvs uden mening og useriøsitet. I hvert fald fra den del af kommunikations/reklamebranchen jeg sidder i. 

My 50 cents for denne gang - men du er altid velkommen på min mail. 

chr

Fra Århus
Tilmeldt 27. Apr 09
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Ingen grund til at undskylde - somme tider skal man bare have de lamme ideer på bordet, før man kan komme videre Smile

Jeg VED bare, at den type detaljer virker charmerende på rigtig mange kunder, og gør, at de husker en... Tidligere arbejdede jeg for et lille bureau, hvor indehaverne hed Fisker til efternavn - og ja, det er da på mange måder fladpandet og skamridning af metaforen at bygge hele sitet op omkring fisk og historier om fisk.

Men faktum est: Vi blev jævnligt uopfordret kontaktet af kunder, der fortalte, at de havde set vores hjemmeside og synes den var helt vildt sjov. Og det er vel i virkeligheden mere interessant, end om det giver stjernehøj streetcred hos kollegerne i brancen?

Men med den retning hunden er på vej i nu, synes jeg faktisk godt, at den må blive endnu mere skrabet - korte, enkle statements i stedet for linje på linje med pæne,høflige sætninger... (Hunde har det vel også med at bjæffe...Smile )

VH Camilla

 

Fra København
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 239
Skrevet kl. 17:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Mvh Morten Hundahl @ We Make Noise

Fra Helsingør
Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 620
Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Syntes hunden er fin. Det er nemlig ikke en normal modelhund.

Jeres virksomhed er jo heller ikke en normal virksomhed. Det er jo

en virksomhed med spirende boble og ideer.Automobile Det er jo det

i sælger...

 

Det signalere hunden da meget godt Idea

Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 28. Apr 09
Indlæg ialt: 72
Skrevet kl. 23:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten 

Meget bedre - I like. Lidt hurtigere kunne den jo altid køre, men som sagt - meget bedre. Nu kan man jo rent faktisk se jeres varer :-)

Bare lige for at runde den overordnede diskussion af herfra ang. markedsføring af reklamebureauer jvf Camillas sidste indlæg

Jeg tror, det vigtigste er at man fra start gør sig klart, hvilke type kunder der er målgruppen. Vil man leve af de lokale håndværkere, revisorer og små- og mellemstore virksomheder, virker det uden tvivl ok at have et site med bare en "sjov" ide som f.eks. hr Fisker hvis site så indeholdt guldfisk. For det er noget Hr. og Fru direktør umiddelbart kan forholde sig til.
Men efter 10 års erfaring hvoraf de første 5 var på top20 bureauer i Danmark kan jeg med sikkerhed sige, at professionelle reklamekøbere med bare en halv teoretisk uddannelse eller erfaring aldrig vælger et reklamebureau med den tilgang. For helt ærligt - hvor pisse-originalt og top-kreativt samt ikke mindst hvor relevant er det egentlig at sætte guldfisk ind på sit site for sit reklamebureau, bare fordi man hedder Fisker? 

Mine timepriser ligger mellem 900 og 1100 - og skal jeg overbevise en ny kunde om, at jeg er de penge værd, så skal der mere til :-)) 

Kort sagt - i virkeligheden er det måske dit/jeres ambitionsniveau/målgruppe der afgør, om hunden skal leve eller dø. Men tænk godt over det - det er vigtigt for jer.

Sig endelig til, hvis du vil have mere feedback senere hen. 

Chr

Fra Århus
Tilmeldt 27. Apr 09
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 13:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten

God beslutning, at få hevet cases på forsiden - det ligner noget, man har lyst til at kigge nærmere på...

Vedrørende Christians kommentar, så er det muligvis rigtigt, at jeg implicit er gået ud fra, at man som ny/lille spiller på banen ikke er inde og slås om kæmpebudgetterne - hvis/når det lykkes for dig, så håber jeg eddermame du husker at blære dig på Amino, Christian!

Og der skal altid mere til, uanset om man handler med drengene fra handelshøjskolen eller hr. og fru Direktør - det er bare nogle forskellige "mere til"-ting...

Dybest set er det vigtigste vel, at man kan stå 100% inde for det budskab man leverer - om det så er guldfiskevitser, hundehoveder, "less is more" eller noget helt andet.

VH Camilla
(en af de "lokale håndværkere", der reagerede på guldfiskene var LEGO...og så kommer vi vidst ikke længere i den diskussionSmile)

Side 3 ud af 4 (38 indlæg)