Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Første møde med potentiel samarbejdspartner/leverandør

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Apr 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 22:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi er to, der er ved at starte et firma sammen og planlægger netop nu et møde med en stor leverandør af en løsning, vi kan rebrande og bruge som udgangspunkt for vores produkt. 

Leverandører, som vi skal mødes med, lægger selv åbent op til, at firmaer som vores kan
blive partnere og rebrande deres produkt.

VI er imidlertid i tvivl om, hvordan man skal gribe et sådant møde an.
Formålet med mødet skal bl.a. være at forhandle priser på deres produkter,
så vi som partner kan opnå højere profitter ved salg. Men jeg er i tvivl om,
hvor meget man skal lægge frem på et sådan møde. Vil de forvente at se
forretningsplan, prismodeller osv.? Eller skal vi så vidt muligt holde fx
vores prismodeller for os selv?

Har I nogle gode tips til, hvordan man som nystartet virksomhed møder en
potentiel leverandør og samarbejdspartner for første gang?

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mindrose,

Prøv at sætte dig i leverandørens sted og tænk på, hvad han er interesseret i at høre?

Når du siger rebranding, mener du så private labelling? Med private label gælder det som regel, at det er rimeligt store kvantiteter der skal aftages, hvis leverandøren skal lave nye mærker/etiketter eller lignende. Til gengæld får man lavere priser som regel, da man ikke betaler for et indarbejdet varemærke og kan således enten sælge det billigere eller med højere avance.

Leverandøren er ikke så interesseret i jeres forretningsplan, hvis overhovedet. Han vil vide, hvor mange tusinde enheder I forventer at kunne aftage og vil snakke pris, kvantiteter, leverings- og betalingsbetingelser. I skal med andre ord ikke på charmeoffensiv. Det er hans opgave at sælge til jer - det er ikke jeres opgave at købe af ham. Han er sælgeren, så det er ham, der skal overtale jer til at indgå et samarbejde.

I skal bare tage det helt cool. I skal ikke føle at I skal bevise en hel masse eller føle stress over det på nogen måde. Bare vær åben og afslappet og besvar de spørgsmål der kommer.

God vind med det,

Flemming

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)