100% enig med kenneth!... Jeg er også ufaglært og føler jeg har goe sociale evner og et SUPER salgstalent!. Jeg har da også kammerater der er faglærte, men hvad hjælper det hvis de er socialt handicappede :) |
En kombination af (mange men primært) 3 ting;
Empati, "Iværksætter-genet" og udholdenhed ..
Empati fordi, at har man ikke evnen til at sætte sig ind i, hvad kunderne ønsker i alle situationer, så kommer man ikke langt. Det er fx. nemt at lave en reklame, hjemmeside, tilbud osv. - men har du ikke evnen til at forestille dig, hvad kunden tænker, når de læser det, får du ikke solgt noget.
Empati er også indbegrebet af god kundeservice, du bliver nød til at kigge med kundens øjne, hvis de skal have lyst til at komme igen en anden gang.
Med iværksætter-genet mener jeg, at man ikke kan lade være med at komme på nye påfund hele tiden - og man ikke har ro i sjælen, før man har ført det ud i livet. Ikke bare for at tjene penge - men fordi man ikke kan lade være.
Har det selv sådan, at jeg kan stå midt i opvasken og komme i tanke om, at det kunne da være skide smart, hvis nu man kunne søge på størrelser på hjemmesiden.. og så smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne for at skynde mig på nettet og se om andre har det...
Kan sidde 2 minutter før sengetid og pludselig få en ide til, hvordan vi kunne lave et nyt produkt.. og så bliver jeg nød til at grifle det hele ned og kommer alt for sent i seng.
Eller når der en sjælden gang er stille i butikken og man skal til at holde fri om aftenen.. og så sidder man alligevel på amino og tænker arbejdstanker, fordi det lige så meget er en hobby som et job.
Hører rigtig tit nogen sige, at man aldrig har fri som iværksætter og at man skal være forberedt på at ville arbejde 24 timer i døgnet..
Det lyder altid som noget negativt, men det synes jeg slet ikke, det er!
Man kan sammenligne det med småbørns-forældre der bliver holdt vågne hele natten - kan da godt være man kunne bruge lidt ekstra søvn - man ville jo ikke bytte sin baby for noget som helst i verden.
Og endelig udholdenhed.. Det er fint at have tusind ideer, men hvis man ender op med en masse halvfærdige projekter, dur det ikke!
Man skal synes, det er lige så sjovt at føre projektet ud i livet, som at få ideen.