På ErhvervsBladet.dk sidder vi lige nu og arbejder på en artikel om, hvad der karakteriserer en iværksætter, som får succes. Hvilke træk, egenskaber og karakterer er mest afgørende. Og måske netop nu, hvor mulighederne for at springe ud som iværksætter er blevet vanskeligere på grund af krisetider. Vi vil meget gerne høre jeres input til, hvad der skal til? Planen er at bringe artiklen på fredag (17. april 2009), så skriv endelig her i debatten. Vi bringer et udpluk af jeres input i ErhvervsBladet.dk 17. april, så vi udvælger input i løbet af torsdag 16. april frem til kl. 15. Tusind tak for hjælpen. Venlig hilsen Journalist Annette Sand ErhvervsBladet.dk
|
Hej Annette,
Jeg vil mene at vedholdenhed er et af de allervigtigste træk, som kendetegner en succesfuld iværksætter.
De fleste oplever modgang i opstarten, og selvom verdenen ikke just er på ens side, og venner, bekendte og familie fortæller én at man skal droppe projektet og få et arbejde, så skal man bare blive ved med at køre på og bevare troen. Selvom kunde nr. 100 siger "Nej tak" skal man stadig se kunde nr. 101 som potentiel køber.
Jeg tror iøvrigt også at mange iværksættere kæmper med salget. De er måske supergode fagligt indenfor det område de beskæftiger sig med, men har vanskeligt ved at befinde sig i sælgerrollen som skal overbevise kunden.
mvh Carsten