Martin, det glæder mig at høre at alle de slidte tastaturer ikke har ladet livet for ingen ting... ![]() Kim, det var så lidt. Godt at du fik noget ud af det - og ja, der er meget man skal tage højde for end blot at købe finde pengene til at anskaffe udstyret. Der er en række forskellige mærker på markedet, men Scandinavien (og derved også Danmark) er primært præget af 4 mærker; Xeikon (eller Xicon som jeg tidligere kaldte dem ved en fejl som kostede mig is til kollegerne...), Indigo (HP), NexPress (Kodak) og Xerox. Xerox er klart det mest udbredte mærke, hvilket primært skyldes deres mange forskellige modeller og kombinationsmuligheder. iGen3 er deres store flagskib - den største digitaltrykkemaskine de har lavet til dato. Til den kan der fås en lang række forskellige add-ons; som f.eks. eksternt lak-behandler, efterbehandler til falsning (bukning), efterbehandler til huller, efterbehandler til limning, ekstra arkfeedere m.m. Prisen på ca. 3 millioner er ikke helt gal hvis det er "grundmodulet" med to feedere. Hvis der skal ekstra ting på, så stiger prisen yderligere. Men så vidt jeg ved, så medfølger der faktisk en RIP-server i prisen - så det er altså ikke noget man efterfølgende skal ud og have fat i. Men omvendt - hvis man er villig til at kaste 3 millioner efter en iGen3 - så burde man måske overveje at anskaffe en offset-trykkemaskine. En fornuftig størrelse Heidelberg kan fås fra ca. 800.000 og opefter til den rigtig dyre klasse. Der til skal der så selvfølgelig bruges penge på fotosætter, pladefremkalder, pladebelyser m.m. - eller en CTP(computer-to-plate)-maskine, alt efter hvad man har behov for. En iGen3 er måske også i overkanten selvom I regner med 3 millioner ark om året. Men de har også andre modeller som trykker lige så godt som iGen3 - blot lidt langsommere - og som også godt kan køre en volume i den størrelsesorden. Men prøv at give de forskellige producenter et ring og hold priserne versus muligheder op imod hinanden. Alle 4 producenter har repræsentanter i DK. /Jesper www.MediaMouse.dk - alt i grafisk kreation & produktion jesper snabelA mediamouse.dk |
Hej Jesper
Nu vi er så godt igang med den her snak, så tænkte jeg på om man ikke bare kan kombinere et offsettrykt blad i bilmagasinet kvalitet, og så digitalt trykte reklamer, som så er individualiseret til den enkelte modtager. Dette vil jo være superfedt hvis vi fx laver et magasin som VMAX og så alle reklamerne deri passer til netop til den persons bilmærke, så ville man få 100 gange mere ud af reklamerne. Ovenstående var tænkt som at man trykker hele sider offset og andre hele sider digitalt, og så "bare" falser det og limer eller hæfter det sammen til et stor magasin. En anden ting var hvis man kunne trykke offset og så lade "vinduer/pladser" være tilbage til at kunne køre samme side igennem digital trykken, for så at fylde de huller ud med individualiserede reklamer? jeg ved godt at den ovenstående metode med at lave digitaltrykte og offset trykte sider hver for sig, formentligt vil være klart den nemmeste, mindst resourcekrævende og billigste.
Ved godt at det er et lidt tricky spørgsmål, men håber du forstår hvad jeg mener. Det er de store individualiserings muligheder der er i digital trykken, som vi virkeligt er vilde med.
Mvh
Kim Sand Sørensen
Ved godt at det er et lidt tricky spørgsmål, men håber du forstår hvad jeg mener. Det er de store individualiserings muligheder der er i digital trykken, som vi virkeligt er vilde med.
Mvh
Kim Sand Sørensen