Jeg kigger mig omkring efter agenturer - gerne på tasker eksempelvis. Jeg er ikke kun interesseret i tasker, men er åben for forslag om lækre varer/produkter helt generelt. Tankerne kører rundt i hovedet, og jeg har masser af ideer :) men intet er afgjort!
Planen er både at sælge som agent, og selv have butik ved siden af - webbutik. Der vil blive arbejdet meget seriøst omkring dette, og jeg er derfor ikke interesseret i hvad som helst, men søger specielle varer - noget der skiller sig ud. Om det skal være eksklusivt eller ikke er ikke afgjort - alt vil afhænge af varerne.
Har nogen input til hvor jeg kan finde spændende agenturer?
Lyder som et spændende projekt, du har gang i. Vær dog opmærksom på, at det sjældent er forligeligt at have egen webshop og være agent for samme produkt - det er en sammenblanding af interesser, da du jo direkte konkurrerer mod dem, som du sælger til.
Hvor skal taskerne komme fra? Europa eller Asien? Mærkevarer eller ej?
Vejen frem er at source på de sædvanlige kanaler, men der er stor forskel på, hvilke websites de forskellige nationaliteter findes. Der er mange udmærkede steder at source, heriblandt kan nævnes:
og mange flere... (Alle links åbner i nyt vindue, så tryk bare)
Vogt dig dog for at blive snydt. På disse sider er det vigtigt at være ekstra påpasselig, men ikke overdrevent heller. Bare tag dine forholdsregler og tingene vil gå fint.
Hej og tusind tak for input! Dejligt der er så mange mennesker på Amino som gerne vil dele ud af viden :) Skulle der være andre, som kommer ind på tråden... så er jeg stadig åben og lydhør for ideer og input! Jeg er klar over, at agenturer ikke sådan er lige at få... men der må jo være nogen som har tips - så jeg håber på flere input.
Hvor skal taskerne/produkterne komme fra?? GODT SPØRGSMÅL! Jeg er jo klar over, at køber jeg i Asien og generelt udenfor Europa, så kommer jeg til at stå som producent rent juridisk og det gør det MÅSKE mere kompliceret end nødvendigt. Hvis vi snakker om fantastiske produkter til gode penge... så er jeg villig til at løbe risikoen.
Men ellers vil det optimale klart være Europa - også fordi jeg har hørt kvaliteten er bedre fra Europa - også dyrere produkter, men ting hænger jo som oftest sammen.
Mange agenturer opstår jo, fordi en eller anden har set et fedt produkt (ikke nødvendigvis et sted på nette for agenturer) og herefter henvender sig til producenten og spørger. Så i virkeligheden handler det jo om, sådan som jeg ser det, om at finde nogle fede produkter.........og så kontakte producenten. Det værste der kan ske er, at du får et nej.
Jeg vil forslå at du finde frem til nogle messer og tilhørende hjemmesider med oversigter over udstiller. fx. www.CIFF.dk der er ofte flere udenlandske mærker der søger agent.
På www.textile.dk er der også en messekalender for messer i udlandet. hvor der er endnu større chance for at der er mærker der mangler agent til Danmark.
Annette, jeg kan se du selv er både agent og distributør. Må jeg være så fræk at spørge om det var måden DU selv gjorde det på - fandt dine mærker? Altså at tage på messer og tage direkte kontakt? For jeg synes ikke jeg har kunnet finde mærker der annoncerer på websites som CIFF efter agenter eller distributører - men måske kigger jeg det forkerte sted. Jeg har nemlig søgt på CIFF før. Håber det er okay mine spørgsmål fortsætter :)
Er du Annette, som agent og distributør med i et netværk omkring sådant? For jeg har selv søgt efter noget i den dur - da jeg kender flere med samme interesse. Hvis ikke det findes, så overvejer jeg selv at starte et netværk omkring dette - MEN... vil det være interessant for en agent og/eller distributør, at netværke med andre agenter og/eller distributører?? Hvad synes/tænker du selv??
Tak på forhånd :) og hav en fortsat dejlig dag og aften til jer alle.
Jeg købte virksomheden da den var ca. 1 år gammel, så desværre har jeg ikke været med til at starte op. Men jeg ved at dem der startede virksomheden rejste til en messe i Italien og her kom de første agenturer på plads. Det første agentur er det sværest, herefter kommer mærkene ofte springende af sig selv....
Men jeg har brugt CIFFkids katalogerne til selv at lede efter agenter til sverige og norge til nogle af de mærker jeg er distributør for. og bruger meget katalogerne til inspiration. du vil ikke direkte se en annonce om agenturer, men finde kontakt info til de mærker der kan være interessant for dig, samt finde link til hjemmesider.
Jeg er med i flere netværk, men ikke direkte releteret til agent/distribution. og så alligvel, når man står på messerne og udstiller, så snakker man altid med dem omkring etc.
Jeg spekulerer lidt på hvorledes det vil forholde sig for dig som agenten - vil det ikke kræve at du har stort netværk/kontaktflade til butikker ect. eller skal du bygge det op fra bunden?
Det kræver i alle fald KNOFEDT! Det er sikkert og vist. Jeg er heldig at jeg er meget aktiv netværksmæssigt og derfor har jeg et stort netværk over hele landet allerede. Derudover har jeg nogle meget tætte kontakter indenfor modeverdenen, også flere forskellige steder i landet. Jamen og derudover er jeg en knokler, og giver mig 100% - og det tror jeg er det allervigtigste... at en person gider at knokle r.... ud af bukserne for at køre noget op, for det ER hårdt arbejde. Også hårdere end mange tror - og dette er "hear say", for det har jeg flere i mit netværk der udtaler sig omkring, og som er agenter.
Et stort netværk indenfor de rette brancher er helt klart altid en fordel.