Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sælger m telefon - tjen 1000/1500 pr ordre

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)
Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 07:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

Jeg har tidligere været i kontakt med flere driftige Amino'er om salg af Virtuelle Rundture til landets campingpladser. Men jeg er gået væk fra ideen igen, da det simpelthen har været for uoverskueligt hvad det indebærer af omkostninger / udgifter. Jeg har forståelse for at ingen gider arbejde gratis, og at det er svært at estimere omfanget af sådan en opgave. Men som kunde, så har jeg på samme måde meget svært ved at overskue hvad jeg får ud af et samarbejde med en ekstern sælger. Det eneste jeg kan være sikker på er at det kommer til at koste Xxx tusinde kr. Jeg har ingen garanti for kvaliteten af sælgeren, om han kan "levere varen" og at det derved bliver rentabelt etc. Så nu prøver jeg med en ny indfaldsvinkel, så lad mig høre hvad du/I synes.

Det der skal sælges er følgende pakke:

http://wideeyes.dk/temp/camping/ 

Inklusiv i pakken er:

Fotografering
Redigering
Interaktiv oversigtskort (campingpladsen skal selv levere oversigtskortet)
Thumbnails
Kontrolpanel
Layout
Logo
Tekstboks øverst.
Kørsel
Levering - og evt. hjælp til implementering

Der er 2 forskellige pakker, med 2 priser:

Pakke 1 inkl. 4 panoramabilleder Kr. 9.550 ex moms (din fortjeneste kr. 1000,-)
Pakke 2 inkl. 8 panoramabilleder kr. 14.450 ex moms (din fortjeneste kr. 1500,-)

Målgruppen er landets 480 campingpladser, og salgsprocessen vil være som følgende:

1) Opkald til campingpladsen for at forhøre om interesse
2) Afsendelse af email med introduktion / beskrivelse af produktet, samt referencer (mailen kan evt. udarbejdes af tekstforfatter)
3) Opfølgende opkald for at lukke ordren

Det fede ved campingpladser er at det altid er ejeren man snakker med (de fleste campingpladser er familiedrevet), og det betyder at der hurtigt træffes en beslutning. Det skal ikke vendes med bestyrelsen, der skal ikke findes plads til det i budgettet, og hvad ved jeg. Min erfaring er at ejerne hurtigt danner sig en mening om hvorvidt det er interessant eller ej - dvs. man kan hurtigt lukke ordren, eller komme videre. Ikke så meget spildtid. Det er også min erfaring at dem der selv er involveret i deres hjemmeside, ofte er meget positivt instillet overfor virtuelle rundture.

Jeg forventer en hitrate på minimum 8-10%. Jeg har tidligere haft kontakt til garvede telesælgere, og de fortæller at sådan en opgave kan klares på lidt under 1 måned. Dvs. for 1 måneds arbejde vil regnestykket se således ud:

V. hitrate på 8% (38 kunder)
Din fortjeneste: 38.000-57.000,-

v. hitrate på 10% (48 kunder)
Din fortjeneste: 48.000-72.000.

Inden opstart opretter vi selvfølgelig en email adresse, ligesom det vil være nødvendigt med et møde (evt. over telefonen) for at få kendskab til produktet samt en plan for kundens modargumenter.

Har du nogen spørgsmål, eller er du interesseret, så skriv en pm, så tager vi den derfra. Det skal dog lige siges at jeg ikke er foran computeren hele søndagen, men jeg svarer på spørgsmål og henvendelser mandag morgen Smile 

Med vnelig hilsen

Morten

 

 

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 09:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Det er ment på en pæn måde, - men hvorfor koster 4 ekstra billeder 5.000 kr.?

/Michael

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 08:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael

Du må meget gerne sige det hårdere. For hvis du ikke forstår tilbuddet, så kan jeg slet ikke forvente at min målgruppe gør det. Og forstår målgruppen ikke budskabet / prissammensætningen - så er der ingen chance for at de nogensinde bliver interesseret.

Normalt indenfor det jeg laver, så er priserne på en sådan opgave afhængig af 2 parametre. 1) antallet af panoramabilleder & 2) design / layout / features - dvs. alt udenom selve panoramabilledet.. Den sidste del vil gå igen fra rundtur til rundtur. Derfor er det muligt at lave en slags skabelon (alt er programmeret i hånden) som gør 2. del af rundturen relativ let at gå til. Hvert panoramabillede tager et par timer at lave - og derfor er det vel meget naturligt at der er forskel på prisen afhængigt af om man vil have 4 eller 8 panoramabilleder.

Ideen med den prissammensætning jeg har lavet er egentligt at den 1. pris 9500,- den skal være spiselig og ikke skræmme kunden. Håbet var/er så at når kunden får kigget lidt mere på produktet, så kan de fordelen ved at få dobbelt så mange billeder for 5000,- mere.

På din kommentar lyder det som om du synes 4 ekstra billeder til 5000,- lyder dyrt. Er det korrekt forstået? I så fald så vil du gøre mig en kæmpe tjeneste hvis du gider uddybe hvad du tænkte da du læste teksten og så rundturen. Har du evt. en idé til hvordan det ellers kan forklares eller andre måder tilbuddet kan sættes sammen? Ville det være bedre med noget alá:

Tilbud: Virtuel Rundtur inkl. 4 panoramabilleder = 9.500,- 
Mulighed for tilkøb af yderligere billeder til kr. 1000,- pr stk.

- det skal selvfølgelig formuleres bedre, men vil det være mere fordøjeligt?

Hilsen Morten 

Fra Bording, midtjylland
Tilmeldt 5. Jul 07
Indlæg ialt: 564
Fra  Stepfo Skrevet kl. 08:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes i hvert fald 1000 kr / ekstra billede er bedre i denne sammenhæng, fordi det giver mulighed for at kunden kan få præcis det antal han/hun har brug for, uden at være begrænset af det skal være deleligt med 4.

Men laves tilbuddet sådan, synes jeg der skal være noget andet at tilbyde som pakke 2. Det er rent salgs-psykologisk bedre at bede kunden tage stilling mellem to muligheder, der reelt giver salg end at tage stilling mellem to muligheder, hvor den ene er pakke 1 og den anden er "ikke interesseret."

Måske du kunne lave en skrabe-udgave af vieweren uden kort, unikt design, som så er lidt billigere?

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 08:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Allan

Jeg er glad for at jeg har oprettet denne tråd. Den tror jeg at jeg vil lære rigtig meget af. Men jeg er også lidt frustreret for her gik jeg og troede at fordelen ved pakke 2 var åbenlys. Så godt at jeg ikke bare gik videre med tilbuddet i sin originale form Smile

Jeg kan sagtens følge din tanke om at lave en skrabet version vs. Super-Fed-Og-Blæret-Liret-High-End- version. Det er desværre bare min erfaring at mange af vores kunder har svært ved at se den reelle værdi i disse ekstra features. De vælger derfor gerne den skrabet version - uvidende om at den anden faktisk vil give et bedre afkast. Derfor har jeg valgt kun at tilbyde det bedste fra starten. Jeg ved at det i sidste ende vil være det mest værdifulde for kunden - selvom de måske ikke selv kan se det i første omgang.

Og det er nu ikke fordi at det skal være deleligt med 4. I pakke 2 får man bare dobbelt så meget for 50% ekstra, men det fremgår nok ikke tydeligt nok. Hvad med en beskrivelse som dette:

TILBUD PÅ VIRTUEL RUNDTUR:

PAKKE 1

4x 360 grader panoramabilleder á 2.300 = 9.200,-
Opsætning / layout / levering / implementering = 3.000,-
Total: 12.200,-
DIN PRIS: 9.500,-
Spar 2.700,-

PAKKE 2

8x 360 grader panoramabilleder á 2.300 = 18.400,-
Opsætning / layout / levering / implementering = 3.000,-
Total: 21.400,-
DIN PRIS: 14.500,-
Spar 6.900,-

Mulighed for yderligere panoramabilleder kr. 950,- pr stk

Ja ja - det skal selvfølgelig sættes bedre op og formuleres flottere, men er fordelene i denne forklaring bedre, eller virker det stadig ulogisk og uforståeligt hvad man betaler ekstra for og hvorfor man skal gøre det?

Tusind tak fordi du tager dig tid til at svare på tråden :)

Hilsen Morten

 

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 09:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Nu kandiderer jeg ikke til stillingen som sælger, men jeg har lidt med luxus autocampere at gøre og var netop på besøg på en campingplads der ville lave nogle nye  pladser til disse lidt størrere autocampere. Jeg så en en mulighed for campingpladsen i jeres koncept og viste indehaveren jeres site. Det var så spørgsmålet jeg fik, - og som jeg så stillede videre fordi jeg faktisk også selv blev lidt nysgerrig.

Jeg synes din idé om tillægsbilleder lyder rigtigt fint.

Det er så en fin forklaring du har givet, men som du sikkert ved så er der sket en stor udvikling på campingpladserne i de seneste år, og 4 billeder er måske lige lidt nok . Campingsæsonen er også startet nu med Påsken, så der skal jo helst ikke være for meget der skal forklares, fordi indehaverne af campingpladserne vil kigge på jeres hjemmeside ind imellem mange andre gøremål. Der har været et par gode år, og sæsonen i år tegner til at blive fremragende og udsigten til endnu et par gode år ligger og venter, - så jeg tror det er rigtigt for jeres firma at rykke nu. Der er selvfølgelig både plus og minus lige nu, - minus er at der er rigtigt travlt nu og de næste seks måneder, og plus er at det er nemmere at tage en beslutning om 15-20 tusind når pengeskabsdøren næsten ikke kan lukkes ;-)

Held og lykke.

/Michael

   

 

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 09:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Dyrebilen.dk:

Hej

Nu kandiderer jeg ikke til stillingen som sælger, men jeg har lidt med luxus autocampere at gøre og var netop på besøg på en campingplads der ville lave nogle nye  pladser til disse lidt størrere autocampere. Jeg så en en mulighed for campingpladsen i jeres koncept og viste indehaveren jeres site. Det var så spørgsmålet jeg fik, - og som jeg så stillede videre fordi jeg faktisk også selv blev lidt nysgerrig.

Jeg synes din idé om tillægsbilleder lyder rigtigt fint.

Det er så en fin forklaring du har givet, men som du sikkert ved så er der sket en stor udvikling på campingpladserne i de seneste år, og 4 billeder er måske lige lidt nok . Campingsæsonen er også startet nu med Påsken, så der skal jo helst ikke være for meget der skal forklares, fordi indehaverne af campingpladserne vil kigge på jeres hjemmeside ind imellem mange andre gøremål. Der har været et par gode år, og sæsonen i år tegner til at blive fremragende og udsigten til endnu et par gode år ligger og venter, - så jeg tror det er rigtigt for jeres firma at rykke nu. Der er selvfølgelig både plus og minus lige nu, - minus er at der er rigtigt travlt nu og de næste seks måneder, og plus er at det er nemmere at tage en beslutning om 15-20 tusind når pengeskabsdøren næsten ikke kan lukkes ;-)

Held og lykke.

/Michael

 

Hej Michael

Tusind tak for dit svar. Og tusind tak fordi du viste konceptet frem til camping-pladsen. Det er jeg rigtig glad for Smile Mon det er en campingplads jeg må ringe til?

Ja timingen er ikke optimal. Det er jeg godt klar over. Det optimale tidspunkt er nok i slutningen af sæsonnen (har jeg ladet mig fortælle af en campingplads-ejer) hvor der er penge i kassen, og inden ejeren går på ferie / lukker ned for vinteren. 
Jeg ved at der er meget at tage stilling til. Igen er det også grunden til at jeg har lavet 2 "alt inklusiv" pakker. 1 lille pakke og 1 stor pakke. Jeg ved at 4 billeder ikke er meget - og egentligt er økonomien i projektet også baseret på pakke 2. Ideen er at pakke 1 skal være "spiselig" og pakke 2 så være et fornuftigt alternativ der opfylder de flestes behov. Min største tvivl er hvordan beløbet 10/15000 lyder i en campingejers øre. Er det småpenge eller er det helt utænkeligt mange penge at bruge på et online projekt......? Det lærer vi selvfølgelig i salgsprocessen, men tidligere erfaringer siger at det burde være spiseligt.

Har du andre kommentarer eller ideer, så vil jeg meget gerne høre dem.

 Hilsen Morten

(p.s. har du en luksuscamper? Så skal du da have et elektriske løbehjul til når du skal rundt på pladsen Wink )

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 09:32
Hvor mange stjerner giver du? :

WideEyes.dk & AAimport.dk:

(p.s. har du en luksuscamper? Så skal du da have et elektriske løbehjul til når du skal rundt på pladsen Wink )

Næh, jeg finansierer autocampere men finder desværre ikke mig selv kreditværdig til en sådan fætter her [:'(]

 

/Michael

 

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 09:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Føj den er stor Indifferent
Og med danske afgifter, så er det nok ikke dem der kommer til at dominere campingpladserne....

Kender du importøren / forhandleren? Sådan en krabat skal da vises frem med et 360 grader panoramabillede Big Smile

Hilsen Morten

Tilmeldt 26. Mar 09
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 11:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten.

Nu mens jeg har siddet her og læst din tråd igennem, så kan jeg ikke lade være med at tænke på at du burde spare de penge på en sælger :)

Man kan tydeligt mærke hvor meget du brænder for det, og du benytter enhver passende mulighed for at henvise til dine produkter. Dine indlæg udstråler også seriøsitet, men med en smiley de rigtige steder :)

Jeg er sikker på at hvis du selv tog dig tid til at ringe de 480 pladser op, så vil du, med din entusiasme og dit gode humør kunne sælge til langt flere end de 8-10% som er dit mål med ekstern hjælp.

 

Uanset hvad, så held og lykke med projektet :)

 

Mvh

Lars

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)