Hej alle Som sponsorat har jeg her til aften sat en side op for Sorraia Projektet i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig lidt feedback på design i forhold til projekt, og brugervenlighed og seriøsitet :) http://sorraias.eu/language/da-DK/Forside/ Før havde de denne side, som jeg syntes var lidt forældet, men måske designet er bedre? (jeg har ikke lavet den gl. side) : http://sorraia.dk Takker på forhånd Mange hilsner Susanne |
Hej Susanne,
Godt projekt, du har fat i der.
Mit allerførste indtryk er, at den nye side er 100 gange bedre end den gamle, som var fyldt med store hvide pletter og de samme billeder under hvert link.
Dog ville jeg ændre følgende:
- Den sorte topbjælke fylder alt for meget og presser siden langt ned i browservinduet. Kan du ikke flytte flagene/sprogene samt search feltet, så de ligger ved siden af hinanden og lige under den orange top-streg?
- Den orange tekst på grå baggrund gør det næsten umuligt at se, hvad der står. Lav teksten sort i stedet for.
- Kan topbanneret/logoet gøres en lille smule mindre? I min browser udgør toppen af siden faktisk halvdelen af det jeg kan se. Med andre ord, så skal jeg scrolle ned for overhovedet at vide, hvad jeg er inde på.
- Font størrelsen er lige en tand for lille. Gå et tak op, så det er nemmere at læse.
- Selve indholdet virker for mig fint nok. Jeg aner ikke en klap om hesten osv.
- Kan man ikke finde nogle muligheder for at sponsorer får noget value-for-money andet end glæden ved at give?
Det var alt i denne sene aftenstund.
Mange hilsner
Flemming