Hejsa! Jeg prøver lige at finde ud af hvor jeg skal placere tab på debitorer i den nye kontoplan jeg er ved at oprette. Som jeg lige ser det, så må der være flere niveauer: 1) Debitorer med udeståender over betalingsfrist (skal den stå som en indtægt eller udgift?) 2) Debitorer til afskrivning (skal vel stå under afskrivninger, men som indtægt eller udgift.. eller noget helt tredie? ) Jeg ser jo tab som en UDGIFT, og derfor undrede det mig lidt at 'tab på debitorer' stod som en indtægt under omsætning i Summa's kontoplan... er der nogen logik i det?! :) På forhånd tak :) Med venlig hilsen Christian
|
Hej Christian
Se følgende eksempel:
Eksempel
Du har solgt en vare til kr. 1.000 på kredit. Denne indtægt skal indregnes som følgende:
* Krediteres under omsætning i resultatopgørelsen.
* Debiteres under tilgodehavender i balancen.
Det viser sig senere, at du ikke får de kr. 1.000, hvorfor dette beløb skal reguleres tilbage:
* Beløbet skal derfor debiteres som "tab på debitorer" i resultatopgørelsen.
* Beløbet skal dernæst krediteres under aktiverne.
Umiddelbart vil jeg mene at Summa's kontoplan er korrekt.