Hej Stine.
Du har masser af muligheder for at øge konverteringsraten (antallet af kunder pr. 100 besøgende) voldsomt.
Når du har gjort det, har du også meget bedre råd til at betale hvad det koster at få de rigtige besøgende ind på din hjemmeside.
(Vil selvfølgelig anbefale AdWords og Søgemaskineoptimering)
Det første jeg ville kigge på er farverne på din hjemmeside.
Prøv at se, hvilke farver de mest succesfulde i din branche anvender og gå efter samme stil.
Det næste jeg bemærker er et enormt spild af plads på din forside.
Jeg kan på min bærbare kun se eet eneste billede af en kvinde i en kjole.
Kun hvis jeg scroller ned ser jeg flere.
Hvad skulle hindre dig fra at gøre forsiden til et "festfyrværkeri" af smukke kjoler, når det nu er det du reklamerer med?
_________________________
Velkommen til Cala Deluxe!
Brudekjoler med personlighed
Cala Deluxe er fokuseret på at tilbyde høj service og ønsker stor kundetilfredshed. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at imødekomme dine forventninger.
Med en bred variation af kjoler du kan vælge imellem, er vi sikre på, at du kan finde netop din drømmekjole.
Alle kjoler er lavet i den bedste kvalitet og er yderst behagelig at have på. kjolerne bliver syet efter dine mål, så den kjole du vælger, passer helt perfekt til din figur. Du bestemmer selv hvilken farve kjolen skal være og har du nogle småændringer eller forslag til hvordan kjolen skal se ud, kan vi sagtens finde ud af det i fællesskab.
Forkæl dig selv med en drømmekjole med masser af udstråling og personlighed.
Kjolerne kan også bruges som gallakjole, nytårskjole, festkjole og meget mere.
Klik dig rundt på vores hjemmeside og hvis du har nogle spørgsmål eller kommentar, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi håber at se dig snart igen! Kom tilbage senere for flere gode tilbud på vores hjemmeside. Der vil løbende komme flere flotte kjoler på siden!
_________________________
Kunne blive til:
_________________________
Skræddersyede Brudekjoler
Få et perfekt bryllup med en smuk skræddersyet brudekjole fra Cala Deluxe
Find din drømmekjole i vores store udvalg og mærk selv følelsen af kvalitet. Alle kjoler bliver syet efter dine mål, så den kjole du vælger passer helt perfekt til din figur og føles yderst behagelig at have på.
Du bestemmer selv hvilken farve kjolen skal være og har du nogle småændringer eller forslag til hvordan kjolen skal se ud, kan vi sagtens finde ud af det i fællesskab.
Kontakt os pr. telefon xx xx xx xx og lad os finde et tidspunkt du kunne komme forbi og prøve vores smukke kjoler,
_________________________
Jeg mener, at alt det andet tekst er unødvendigt fyld. Med tiden finder du sikkert andre vigtige ting at skrive; men jeg ville bruge forsiden til dette budskab .... og så billeder, masser, masser af billeder, i stedet for alt det krims-krams, der bare stjæler pladsen fra det, som det hele drejer sig om

Venlig hilsen,
Christian